Busk wildlife & naturfotos

04/07/2026

Tårnfalkeunge nyder dagens måltid – nye opdagelser på nye vinger.

En tårnfalkeunge blev for nylig fanget i et fascinerende øjeblik, hvor den nød en mus som måltid. Synet giver et unikt indblik i livet hos en af Danmarks mest elegante rovfugle, netop som ungerne er ved at vokse sig store og gøre sig klar til livet på egne vinger.

Tårnfalken er en dygtig jæger, der især lever af mus og andre små gnavere. Allerede fra en tidlig alder lærer ungerne at håndtere byttet, som forældrene bringer til reden. Det er en vigtig del af deres udvikling og forberedelse til selv at kunne jage.

Sommeren er en spændende tid for tårnfalkene, hvor de første flyveforsøg og jagtøvelser snart begynder. Hver ny dag byder på nye erfaringer – og nye opdagelser på nye vinger.

Holder man øje med naturen i denne tid, er der gode chancer for at opleve de unge falke på deres første eventyr, mens de træner de færdigheder, der skal sikre deres overlevelse i det fri.

Hvis artiklen skal bruges til en lokal nyhedsside eller et opslag på sociale medier, kan jeg også gøre den mere levende eller dramatisk.

28/01/2026

Selvom rødhalsen er en af vores mest populære havefugle, ser man den næsten aldrig hænge akrobatisk i en mejsekugle som en blåmejse eller en musvit.

​Det skyldes primært tre ting: fysiologi, spisevaner og evolution.

​1. Fødderne er ikke skabt til klatring.

​Rødhalsen er en såkaldt "jordfugl". Dens ben og tæer er udviklet til at hoppe rundt på jorden og vende blade for at finde insekter.
​Mejser: Har stærke, gribende fødder, der gør dem i stand til at hænge på hovedet eller lodret på en netpose eller spiral.
​Rødhalsen: Mangler den samme gribestyrke. Den føler sig usikker og kluntet, når den skal balancere på noget, der svinger eller kræver et lodret greb.

​2. Næbbets form og menuen.

​Rødhalsen er insektæder af natur. Hendes næb er tyndt og fint – perfekt til at snuppe småkryb, men ikke nær så effektivt til at hakke hårdt fedt og kerner ud af en sammenpresset kugle.
​De foretrækker blødfoder. I naturen lever de af orme, snegle og edderkopper.
​Ved foderbrættet går de efter de "lette" kalorier: havregryn, små krummer eller indmaden fra knuste nødder, som ligger frit tilgængeligt.

​3. "The Ground Skimmer" (Jordsøgeren).

​Evolutionært er rødhalsen programmeret til at vente under foderbrættet. Den har fundet ud af, at når mejserne sviner og hakker i maden oppe i højden, falder der masser af lækre bidder ned på jorden. Den er en mester i at udnytte det, vi kalder "spild".

​Hvordan hjælper du din rødhals?

​Hvis du gerne vil forkæle din lokale rødhals, skal du tænke horisontalt frem for vertikalt:

​Foderbræt eller jorden:

Læg foderet på en flad overflade (gerne et sted med lidt dække i nærheden, så den føler sig tryg for spurvehøgen).

​Menuen:

Giv den havregryn (gerne vendt i lidt fedtstave), rosiner eller melorme.

​Hakkede mejsekugler:

Hvis du har overskud, så knus en mejsekugle og læg den på en flade – så skal du se rødhalsen komme til fadet!

20/01/2026

Nordlys (videnskabeligt kaldet Aurora Borealis) er et af de mest fascinerende naturfænomener, vi kan opleve på nattehimlen. Det er i virkeligheden et lysshow skabt af et voldsomt samspil mellem Solen og Jorden.

​Her er en forklaring på, hvordan det opstår:

​1. Det starter på Solen.

​Solen sender konstant en strøm af elektrisk ladede partikler (elektroner og protoner) ud i rummet. Dette kaldes solvinden. Nogle gange sker der store eksplosioner på Solen (soludbrud), som sender ekstra kraftige skyer af disse partikler mod Jorden.

​2. Jordens magnetfelt fungerer som skjold.

​Når partiklerne når Jorden efter en rejse på ca. 150 millioner kilometer, rammer de vores magnetfelt. Magnetfeltet beskytter os ved at afbøje de fleste partikler, men ved Nordpolen og Sydpolen er magnetfeltet svagere. Her bliver partiklerne ledt ned i den øverste del af atmosfæren.

​3. Kollision i atmosfæren skaber lyset.

​Når de ladede partikler fra Solen brager ind i atmosfærens atomer og molekyler (primært ilt og kvælstof), bliver disse "anslået" – de får tilført energi. For at komme af med energien igen udsender de et lille lysglimt.
​Det svarer præcis til det, der sker inde i et lysstofrør eller en neonreklame, hvor strøm får gassen til at lyse.

​Hvorfor er der forskellige farver?

​Farven på nordlyset afhænger af, hvilke gasser partiklerne rammer, og i hvilken højde det sker:

​Grøn: Den mest almindelige farve. Opstår når partikler rammer ilt i ca. 100–150 km højde.

​Rød: Opstår også fra ilt, men i meget højere luftlag (over 200–300 km). Dette ses ofte i Danmark, når nordlyset er kraftigt.

​Lilla/Blå: Opstår når partiklerne rammer kvælstof (nitrogen) længere nede i atmosfæren.
​Nordlys i Danmark

​Normalt ses nordlys kun tæt på polerne (den såkaldte "nordlysoval"). Men når Solen er særligt aktiv, som den er lige nu i januar 2026, bliver denne oval større og presses længere sydpå, så vi kan se det i Danmark.

​Sjov detalje: I nordisk mytologi troede man, at nordlyset var genskinnet fra valkyriernes rustninger, når de red hen over himlen for at hente faldne krigere til Valhal.

16/01/2026

Bramgåsen er en mellemstor gås, der er let at kende på sit meget markante sort-hvide udseende.

Den hører til de såkaldte "sorte gæs" (sammen med bl.a. knortegåsen og canadagåsen).

​Her er de vigtigste kendetegn og fakta om bramgåsen:

​1. Udseende.

​Bramgåsen er utrolig flot og grafisk i sine farver:

​Ansigtet: Det er helt hvidt (eller flødefarvet), hvilket står i skarp kontrast til den sorte isse og nakke.

​Hals og bryst: Er kulsort.

​Kroppen: Ryggen og vingerne er gråblå med smalle, sorte og hvide striber (bånd). Maven er lys gråhvid.

​Størrelse: Den er væsentligt mindre end en grågås, men lidt større end en knortegås.

​2. Lyden (Bjæfferi).

​Hvis du hører en flok bramgæs, er du ikke i tvivl. De lyder ikke som de klassiske "skræppende" gæs, men har derimod en kort, skinger lyd, der minder om små bjæffende hunde. Når tusindvis af gæs er samlet, skaber det en meget intens lydkulisse.

​3. Levevis og føde.

​Bramgåsen er en selskabelig fugl, der næsten altid ses i store flokke.

​Føde: De lever primært af græs. De græsser ofte på strandenge, græsmarker og i stigende grad på landmændenes vinterafgrøder.

​Beskyttelse: Ved at leve i enorme flokke beskytter de hinanden mod rovdyr som ræve og havørne.

​4. Bestanden i Danmark.

​For få årtier siden var bramgåsen en sjælden gæst, men bestanden er vokset eksplosivt.

​Vintergæst: Danmark er et af de vigtigste områder i verden for bramgæs, der kommer hertil fra deres ynglepladser i det nordlige Rusland (Svalbard og Novaja Zemlja) for at overvintre eller raste.

​Nye ynglefugle: Selvom de fleste trækker nordpå om sommeren, er nogle bramgæs begyndt at yngle fast i Danmark, bl.a. på Saltholm og i Vadehavet.

​5. Myten om "træ-gæs"
​Navnet "bramgås" knytter sig til en gammel, særpræget myte. Da man i middelalderen aldrig så bramgåsen yngle (fordi den fløj langt mod nord), troede man, at de ikke lagde æg, men i stedet voksede frem fra træstykker eller muslinger (langhalse), der faldt i vandet. Derfor mente nogle endda, at man måtte spise dem under fasten, da de teknisk set ikke var "kød", men født af træ/fisk!

​Hvor ser man dem?

Hvis du vil se dem i store mængder, er Vadehavet, Vestkysten, Lolland-Falster og Møn fantastiske steder i vinterhalvåret og i træktiden (forår/efterår).

10/01/2026

Det er et helt klassisk og meget smukt syn i den danske vinterhave. Den Store Flagspætte er nemlig en flittig gæst ved foderbrættet, når kulden bider, og den naturlige føde (som insekter og koglefrø) bliver sværere at få fat i.

​Her er hvad du skal vide om besøget:

​Hvorfor kommer den?

​Om vinteren skifter flagspætten diæt. Hvor den om sommeren mest lever af insekter og larver, som den hakker ud af træerne, har den brug for fedtrig energi om vinteren for at holde varmen. Mejsekugler og fedtblokke er derfor som en "energibar" for den.

​Hvordan ser du forskel på dem?

​Hvis du kigger godt efter, kan du faktisk se, om det er "hr. eller fru Flagspætte", der er på besøg:

​Hannen: Har en tydelig rød plet i nakken.

​Hunnen: Har en helt sort nakke (men begge har det flotte røde felt under halen).

​Ungfugle: Har en helt rød isse (top på hovedet).

​Gode tips til fodring af spætten.

​Undgå net:

Det anbefales at tage mejsekuglerne ud af de grønne plastnet og i stedet lægge dem i en metalholder. Det er sikrere for fuglene, og spætten har lettere ved at få fat.

​Placering:

Spætten foretrækker ofte, at foderet hænger stabilt. Da den er en stor fugl, kan den godt lide at have noget at støtte halen mod, mens den hakker.

​Menuen:

Udover mejsekugler elsker den jordnødder (usaltede!) og flommefedt.

​Vidste du det?

​Når flagspætten besøger din have i januar, er den faktisk allerede begyndt at tænke på forår. Du kan ofte høre den "tromme" på hule træstammer (eller endda din skorsten eller lygtepæle) for at markere sit territorium.

07/01/2026

Brændegård Sø er et fantastisk udflugtsmål om vinteren, især hvis du er interesseret i fugle og dramatisk natur.

Mens søen er kendt for sin enorme skarvkoloni om sommeren, ændrer karakteren sig markant i de kolde måneder.

​Her er, hvad du kan opleve ved Brændegård Sø om vinteren:

​1. Havørnenes højborg.

​Vinteren er et af de bedste tidspunkter at se havørne. Fordi søen er lavvandet og huser mange rastende fugle, er den et populært jagtterræn for ørnene. Det er ikke usædvanligt at se flere havørne på én gang – enten siddende i de døde træer på øen midt i søen eller i gang med at jage over vandfladen.

​2. Overvintrende vandfugle.

​Når frosten bider, bliver søen rasteplads for mange spændende fuglearter, der kommer fra det nordlige Skandinavien og Rusland:

​Skalleslugere:

Du kan ofte se både Stor og Lille Skallesluger. De hvide hanner med deres karakteristiske aftegninger er meget iøjnefaldende.

​Ænder og gæs:

Store flokke af troldænder, taffelænder og grågæs raster i søen, så længe den ikke er helt tilfrosset.
​Vandrefalk: En hurtig jæger, der ofte holder udkig fra de samme træer som havørnene.

​3. Det "døde" landskab.

​Landskabet omkring Brændegård Sø er meget særpræget om vinteren. Skarvernes ekskrementer gennem mange år har dræbt træerne på øen i søen, hvilket efterlader hvide, skeletagtige stammer. I vinterlyset ser dette "dødis-landskab" næsten surrealistisk ud, især hvis der er rimfrost eller sne.

​4. Gode observationsforhold.

​Da bladene er faldet af træerne i skovene omkring søen (Storskov og Fiskerup Skov), er det meget lettere at spotte rovfugle og hulduer i de gamle bøgetræer.

​Praktisk information:

​Parkering:

Det bedste sted at observere fra er vejkanten ved selve Brændegård på østsiden af søen. Her kan du stå tørt og have et perfekt overblik over søen og fugleøen uden at forstyrre dyrelivet.

​Husk:

Medbring en god kikkert eller et teleskop, da fuglene ofte sidder et stykke ude på øen.

05/01/2026

Billedserie fra en lille fototur ved solopgang på Knudshoved Odde.

03/01/2026

Lille Vildmose er Danmarks største landfredning og et af de mest unikke naturområder i Nordeuropa. Selvom navnet siger "Lille", dækker området over 7.600 hektar (ca. 10.000 fodboldbaner) og rummer Nordeuropas største lavlandshøjmose.

​Området er kendt som en "dansk safari", fordi det huser nogle af de største og mest sjældne dyr, vi har i landet.

​Det store dyrevildt i mosen.

​Lille Vildmose er det eneste sted i Danmark, hvor du kan opleve alle disse "store" arter på ét sted:

​Elge:

I 2016 blev elgen genindført i Danmark i Lille Vildmoses "Mellemområde". Der lever i dag omkring 25-30 elge, som hjælper med at pleje naturen ved at æde de træer og buske, der ellers ville udtørre mosen.

​Krondyr:

Området har en af Danmarks største og mest oprindelige bestande af krondyr. Der lever hundredvis af dem i de indhegnede skove (Tofte Skov og Høstemark Skov).

​Vildsvin:

I Tofte Skov lever en stor bestand af vildsvin. De er fascinerende at observere, når de roder i skovbunden efter føde, hvilket også gavner biodiversiteten.

​Visenter (Europæisk Bison):

Som noget nyere er der udsat visenter i Tofte Skov. Disse "urtidskæmper" er med til at skabe en mere varieret natur gennem deres græsning.

​Fugle og rovdyr.

​Udover de store pattedyr er mosen et paradis for fugleentusiaster:

​Kongeørn og Havørn:

Lille Vildmose er et af de få steder i Danmark, hvor man har rigtig gode chancer for at se begge de store ørnearter yngle.

​Traner:

Om foråret og sommeren kan man høre tranernes karakteristiske trompeteren over de åbne moseflader.

​Ulv:

Der er i de senere år observeret ulv i området, som bevæger sig naturligt ind og ud af mosen.

​Praktiske tips til besøget.

​Hvis du planlægger en tur derud, er det værd at vide:

​Mellemområdet:

Her kan du køre i bil eller gå og har størst chance for at se elge og krondyr.

​Tofte og Høstemark Skov:

Disse områder er normalt lukkede for offentligheden for at give dyrene ro, men man kan se ind over dem fra de mange fugletårne (f.eks. Toftetårnet eller Høstemarktårnet).

​Lille Vildmosecentret:

Et rigtig godt sted at starte, hvis du vil lære mere om områdets historie og natur, før du drager ud i selve mosen.

29/12/2025