Busk wildlife & naturfotos

28/01/2026

Selvom rødhalsen er en af vores mest populære havefugle, ser man den næsten aldrig hænge akrobatisk i en mejsekugle som en blåmejse eller en musvit.

​Det skyldes primært tre ting: fysiologi, spisevaner og evolution.

​1. Fødderne er ikke skabt til klatring.

​Rødhalsen er en såkaldt "jordfugl". Dens ben og tæer er udviklet til at hoppe rundt på jorden og vende blade for at finde insekter.
​Mejser: Har stærke, gribende fødder, der gør dem i stand til at hænge på hovedet eller lodret på en netpose eller spiral.
​Rødhalsen: Mangler den samme gribestyrke. Den føler sig usikker og kluntet, når den skal balancere på noget, der svinger eller kræver et lodret greb.

​2. Næbbets form og menuen.

​Rødhalsen er insektæder af natur. Hendes næb er tyndt og fint – perfekt til at snuppe småkryb, men ikke nær så effektivt til at hakke hårdt fedt og kerner ud af en sammenpresset kugle.
​De foretrækker blødfoder. I naturen lever de af orme, snegle og edderkopper.
​Ved foderbrættet går de efter de "lette" kalorier: havregryn, små krummer eller indmaden fra knuste nødder, som ligger frit tilgængeligt.

​3. "The Ground Skimmer" (Jordsøgeren).

​Evolutionært er rødhalsen programmeret til at vente under foderbrættet. Den har fundet ud af, at når mejserne sviner og hakker i maden oppe i højden, falder der masser af lækre bidder ned på jorden. Den er en mester i at udnytte det, vi kalder "spild".

​Hvordan hjælper du din rødhals?

​Hvis du gerne vil forkæle din lokale rødhals, skal du tænke horisontalt frem for vertikalt:

​Foderbræt eller jorden:

Læg foderet på en flad overflade (gerne et sted med lidt dække i nærheden, så den føler sig tryg for spurvehøgen).

​Menuen:

Giv den havregryn (gerne vendt i lidt fedtstave), rosiner eller melorme.

​Hakkede mejsekugler:

Hvis du har overskud, så knus en mejsekugle og læg den på en flade – så skal du se rødhalsen komme til fadet!

20/01/2026

Nordlys (videnskabeligt kaldet Aurora Borealis) er et af de mest fascinerende naturfænomener, vi kan opleve på nattehimlen. Det er i virkeligheden et lysshow skabt af et voldsomt samspil mellem Solen og Jorden.

​Her er en forklaring på, hvordan det opstår:

​1. Det starter på Solen.

​Solen sender konstant en strøm af elektrisk ladede partikler (elektroner og protoner) ud i rummet. Dette kaldes solvinden. Nogle gange sker der store eksplosioner på Solen (soludbrud), som sender ekstra kraftige skyer af disse partikler mod Jorden.

​2. Jordens magnetfelt fungerer som skjold.

​Når partiklerne når Jorden efter en rejse på ca. 150 millioner kilometer, rammer de vores magnetfelt. Magnetfeltet beskytter os ved at afbøje de fleste partikler, men ved Nordpolen og Sydpolen er magnetfeltet svagere. Her bliver partiklerne ledt ned i den øverste del af atmosfæren.

​3. Kollision i atmosfæren skaber lyset.

​Når de ladede partikler fra Solen brager ind i atmosfærens atomer og molekyler (primært ilt og kvælstof), bliver disse "anslået" – de får tilført energi. For at komme af med energien igen udsender de et lille lysglimt.
​Det svarer præcis til det, der sker inde i et lysstofrør eller en neonreklame, hvor strøm får gassen til at lyse.

​Hvorfor er der forskellige farver?

​Farven på nordlyset afhænger af, hvilke gasser partiklerne rammer, og i hvilken højde det sker:

​Grøn: Den mest almindelige farve. Opstår når partikler rammer ilt i ca. 100–150 km højde.

​Rød: Opstår også fra ilt, men i meget højere luftlag (over 200–300 km). Dette ses ofte i Danmark, når nordlyset er kraftigt.

​Lilla/Blå: Opstår når partiklerne rammer kvælstof (nitrogen) længere nede i atmosfæren.
​Nordlys i Danmark

​Normalt ses nordlys kun tæt på polerne (den såkaldte "nordlysoval"). Men når Solen er særligt aktiv, som den er lige nu i januar 2026, bliver denne oval større og presses længere sydpå, så vi kan se det i Danmark.

​Sjov detalje: I nordisk mytologi troede man, at nordlyset var genskinnet fra valkyriernes rustninger, når de red hen over himlen for at hente faldne krigere til Valhal.

16/01/2026

Bramgåsen er en mellemstor gås, der er let at kende på sit meget markante sort-hvide udseende.

Den hører til de såkaldte "sorte gæs" (sammen med bl.a. knortegåsen og canadagåsen).

​Her er de vigtigste kendetegn og fakta om bramgåsen:

​1. Udseende.

​Bramgåsen er utrolig flot og grafisk i sine farver:

​Ansigtet: Det er helt hvidt (eller flødefarvet), hvilket står i skarp kontrast til den sorte isse og nakke.

​Hals og bryst: Er kulsort.

​Kroppen: Ryggen og vingerne er gråblå med smalle, sorte og hvide striber (bånd). Maven er lys gråhvid.

​Størrelse: Den er væsentligt mindre end en grågås, men lidt større end en knortegås.

​2. Lyden (Bjæfferi).

​Hvis du hører en flok bramgæs, er du ikke i tvivl. De lyder ikke som de klassiske "skræppende" gæs, men har derimod en kort, skinger lyd, der minder om små bjæffende hunde. Når tusindvis af gæs er samlet, skaber det en meget intens lydkulisse.

​3. Levevis og føde.

​Bramgåsen er en selskabelig fugl, der næsten altid ses i store flokke.

​Føde: De lever primært af græs. De græsser ofte på strandenge, græsmarker og i stigende grad på landmændenes vinterafgrøder.

​Beskyttelse: Ved at leve i enorme flokke beskytter de hinanden mod rovdyr som ræve og havørne.

​4. Bestanden i Danmark.

​For få årtier siden var bramgåsen en sjælden gæst, men bestanden er vokset eksplosivt.

​Vintergæst: Danmark er et af de vigtigste områder i verden for bramgæs, der kommer hertil fra deres ynglepladser i det nordlige Rusland (Svalbard og Novaja Zemlja) for at overvintre eller raste.

​Nye ynglefugle: Selvom de fleste trækker nordpå om sommeren, er nogle bramgæs begyndt at yngle fast i Danmark, bl.a. på Saltholm og i Vadehavet.

​5. Myten om "træ-gæs"
​Navnet "bramgås" knytter sig til en gammel, særpræget myte. Da man i middelalderen aldrig så bramgåsen yngle (fordi den fløj langt mod nord), troede man, at de ikke lagde æg, men i stedet voksede frem fra træstykker eller muslinger (langhalse), der faldt i vandet. Derfor mente nogle endda, at man måtte spise dem under fasten, da de teknisk set ikke var "kød", men født af træ/fisk!

​Hvor ser man dem?

Hvis du vil se dem i store mængder, er Vadehavet, Vestkysten, Lolland-Falster og Møn fantastiske steder i vinterhalvåret og i træktiden (forår/efterår).

10/01/2026

Det er et helt klassisk og meget smukt syn i den danske vinterhave. Den Store Flagspætte er nemlig en flittig gæst ved foderbrættet, når kulden bider, og den naturlige føde (som insekter og koglefrø) bliver sværere at få fat i.

​Her er hvad du skal vide om besøget:

​Hvorfor kommer den?

​Om vinteren skifter flagspætten diæt. Hvor den om sommeren mest lever af insekter og larver, som den hakker ud af træerne, har den brug for fedtrig energi om vinteren for at holde varmen. Mejsekugler og fedtblokke er derfor som en "energibar" for den.

​Hvordan ser du forskel på dem?

​Hvis du kigger godt efter, kan du faktisk se, om det er "hr. eller fru Flagspætte", der er på besøg:

​Hannen: Har en tydelig rød plet i nakken.

​Hunnen: Har en helt sort nakke (men begge har det flotte røde felt under halen).

​Ungfugle: Har en helt rød isse (top på hovedet).

​Gode tips til fodring af spætten.

​Undgå net:

Det anbefales at tage mejsekuglerne ud af de grønne plastnet og i stedet lægge dem i en metalholder. Det er sikrere for fuglene, og spætten har lettere ved at få fat.

​Placering:

Spætten foretrækker ofte, at foderet hænger stabilt. Da den er en stor fugl, kan den godt lide at have noget at støtte halen mod, mens den hakker.

​Menuen:

Udover mejsekugler elsker den jordnødder (usaltede!) og flommefedt.

​Vidste du det?

​Når flagspætten besøger din have i januar, er den faktisk allerede begyndt at tænke på forår. Du kan ofte høre den "tromme" på hule træstammer (eller endda din skorsten eller lygtepæle) for at markere sit territorium.

07/01/2026

Brændegård Sø er et fantastisk udflugtsmål om vinteren, især hvis du er interesseret i fugle og dramatisk natur.

Mens søen er kendt for sin enorme skarvkoloni om sommeren, ændrer karakteren sig markant i de kolde måneder.

​Her er, hvad du kan opleve ved Brændegård Sø om vinteren:

​1. Havørnenes højborg.

​Vinteren er et af de bedste tidspunkter at se havørne. Fordi søen er lavvandet og huser mange rastende fugle, er den et populært jagtterræn for ørnene. Det er ikke usædvanligt at se flere havørne på én gang – enten siddende i de døde træer på øen midt i søen eller i gang med at jage over vandfladen.

​2. Overvintrende vandfugle.

​Når frosten bider, bliver søen rasteplads for mange spændende fuglearter, der kommer fra det nordlige Skandinavien og Rusland:

​Skalleslugere:

Du kan ofte se både Stor og Lille Skallesluger. De hvide hanner med deres karakteristiske aftegninger er meget iøjnefaldende.

​Ænder og gæs:

Store flokke af troldænder, taffelænder og grågæs raster i søen, så længe den ikke er helt tilfrosset.
​Vandrefalk: En hurtig jæger, der ofte holder udkig fra de samme træer som havørnene.

​3. Det "døde" landskab.

​Landskabet omkring Brændegård Sø er meget særpræget om vinteren. Skarvernes ekskrementer gennem mange år har dræbt træerne på øen i søen, hvilket efterlader hvide, skeletagtige stammer. I vinterlyset ser dette "dødis-landskab" næsten surrealistisk ud, især hvis der er rimfrost eller sne.

​4. Gode observationsforhold.

​Da bladene er faldet af træerne i skovene omkring søen (Storskov og Fiskerup Skov), er det meget lettere at spotte rovfugle og hulduer i de gamle bøgetræer.

​Praktisk information:

​Parkering:

Det bedste sted at observere fra er vejkanten ved selve Brændegård på østsiden af søen. Her kan du stå tørt og have et perfekt overblik over søen og fugleøen uden at forstyrre dyrelivet.

​Husk:

Medbring en god kikkert eller et teleskop, da fuglene ofte sidder et stykke ude på øen.

05/01/2026

Billedserie fra en lille fototur ved solopgang på Knudshoved Odde.

03/01/2026

Lille Vildmose er Danmarks største landfredning og et af de mest unikke naturområder i Nordeuropa. Selvom navnet siger "Lille", dækker området over 7.600 hektar (ca. 10.000 fodboldbaner) og rummer Nordeuropas største lavlandshøjmose.

​Området er kendt som en "dansk safari", fordi det huser nogle af de største og mest sjældne dyr, vi har i landet.

​Det store dyrevildt i mosen.

​Lille Vildmose er det eneste sted i Danmark, hvor du kan opleve alle disse "store" arter på ét sted:

​Elge:

I 2016 blev elgen genindført i Danmark i Lille Vildmoses "Mellemområde". Der lever i dag omkring 25-30 elge, som hjælper med at pleje naturen ved at æde de træer og buske, der ellers ville udtørre mosen.

​Krondyr:

Området har en af Danmarks største og mest oprindelige bestande af krondyr. Der lever hundredvis af dem i de indhegnede skove (Tofte Skov og Høstemark Skov).

​Vildsvin:

I Tofte Skov lever en stor bestand af vildsvin. De er fascinerende at observere, når de roder i skovbunden efter føde, hvilket også gavner biodiversiteten.

​Visenter (Europæisk Bison):

Som noget nyere er der udsat visenter i Tofte Skov. Disse "urtidskæmper" er med til at skabe en mere varieret natur gennem deres græsning.

​Fugle og rovdyr.

​Udover de store pattedyr er mosen et paradis for fugleentusiaster:

​Kongeørn og Havørn:

Lille Vildmose er et af de få steder i Danmark, hvor man har rigtig gode chancer for at se begge de store ørnearter yngle.

​Traner:

Om foråret og sommeren kan man høre tranernes karakteristiske trompeteren over de åbne moseflader.

​Ulv:

Der er i de senere år observeret ulv i området, som bevæger sig naturligt ind og ud af mosen.

​Praktiske tips til besøget.

​Hvis du planlægger en tur derud, er det værd at vide:

​Mellemområdet:

Her kan du køre i bil eller gå og har størst chance for at se elge og krondyr.

​Tofte og Høstemark Skov:

Disse områder er normalt lukkede for offentligheden for at give dyrene ro, men man kan se ind over dem fra de mange fugletårne (f.eks. Toftetårnet eller Høstemarktårnet).

​Lille Vildmosecentret:

Et rigtig godt sted at starte, hvis du vil lære mere om områdets historie og natur, før du drager ud i selve mosen.

29/12/2025

28/12/2025

Billedserie fra en tur på Knudshoved Odde.

Knudshoved Odde er en cirka 15 km lang og smal halvø på Sydsjælland, der strækker sig mod nordvest ud i Smålandsfarvandet fra området nær Vordingborg.

​Her er de vigtigste fakta om området:

​Geografi og Landskab.

​Dannelse:

Odden er en randmoræne dannet i slutningen af sidste istid. Den kan følges videre som grunde på havbunden mod vest.

​Opdeling:

Halvøen deles af et meget smalt stykke kaldet Draget. Den yderste spids kaldes selve Knudshoved, mens den indre del er Knudshoved Odde.

​Ejerforhold:

Hele området er privatejet af Rosenfeldt Gods, men der er offentlig adgang til fods og på cykel (mod betaling af en mindre parkeringsafgift).

​Natur og Dyreliv.

​Fredning:

Store dele af odden er fredet og indgår i både EU-habitat- og fuglebeskyttelsesområder.

​Sjældne arter:

Området er kendt for sine klokkefrøer. Der er udført store naturgenopretningsprojekter med nye vandhuller for at sikre deres overlevelse. Man kan også finde sommerfuglen okkergul pletvinge.

​Græsning:

Tidligere var odden kendt for at huse amerikanske bisoner, men i dag bliver naturen plejet af græssende Gallowaykvæg og Exmoor-ponyer.

​Historie og Aktiviteter.

​Fortidsminder:

Ved den østlige parkeringsplads findes historiske spor i form af en jættestue og en langdysse fra bondestenalderen (ca. 3.500-3.200 f.Kr.).

​Friluftsliv:

Området er populært til vandreture (turen ud til spidsen og tilbage er ca. 15-19 km), lystfiskeri efter havørred og observation af stjerner, da det er et "Dark Sky"-venligt område med meget lidt lysforurening.

​Vær opmærksom på:

Hvis du vil gå helt ud til spidsen, skal du tjekke vandstanden, da det smalle stykke ved Draget kan blive oversvømmet ved højvande eller kraftig blæst.

26/12/2025

Når en spurvehøg besøger din have, er det næsten altid med ét formål: Jagt.

​Spurvehøgen er en af de få rovfugle, der har specialiseret sig i at jage i tætbebyggede områder og private haver. Her er en forklaring på, hvorfor den kommer, og hvad du kan forvente at se:

​1. Derfor kommer den i netop din have

​Hvis du fodrer småfugle (mejser, spurve, finker), har du ubevidst dækket op til spurvehøgen også. Småfugle, der samles om et foderbræt, er et let bytte, fordi de er fokuserede på maden og ofte findes i store grupper. Spurvehøgen ser din have som et "supermarked".

​2. Jagtteknikken:

Overraskelsesangreb.

​Spurvehøgen jager ikke ved at kredse højt oppe i luften. Den bruger i stedet:

​Lav flugt:

Den flyver lynhurtigt og lavt hen over hække eller rundt om hushjørner for at overraske småfuglene.
​Bagholdsangreb: Den kan sidde helt stille og skjult i et træ eller en busk og observere foderbrættet, før den slår til som et lyn.

​Manøvredygtighed:

Dens korte, afrundede vinger og lange hale gør den ekstremt god til at navigere mellem grene og tæt buskads.

​3. Forskel på han og hun.

​Du kan ofte se forskel på, hvem der besøger haven:

​Hannen:

Er ret lille (ca. på størrelse med en due) og har ofte en blågrå ryg og et rødligt mønster på brystet. Han tager primært de helt små fugle som blåmejser og skovspurve.

​Hunnen:

Er væsentligt større end hannen og har en brunlig ryg og grå tværstriber på brystet. Hun kan nedlægge større fugle helt op til en ringdues størrelse.

​4. Skal man gøre noget?

​Mange bliver forskrækkede eller kede af det, når de ser en lille fugl blive taget, men det er en naturlig del af havens økosystem.

​Det er et sundhedstegn:

At have en spurvehøg i haven betyder faktisk, at du har en sund og tæt bestand af småfugle.

​Ingen grund til bekymring:

Spurvehøgen udrydder ikke dine havefugle. De små fugle lærer hurtigt at være mere vagtsomme, og høgen fanger ofte de svageste individer.

​Tip til fuglevenner: Hvis du vil give småfuglene en bedre chance, kan du placere dit foderbræt tæt på en tæt busk eller hæk (ca. 1-2 meter væk).

Så har de små fugle et hurtigt skjulested, hvis "skyggen" fra høgen pludselig dukker op.

26/12/2025

En kamp mellem en mosehornugle og en tårnfalk i luften er et spektakulært naturfænomen, der ofte finder sted i åbne landskaber som heder, enge eller marskområder.

​Her er de vigtigste grunde til, at disse to rovfugle ender i konflikt:

​Overlappende jagttider:

Mosehornuglen er en af de få ugler, der er aktive om dagen, især i skumringen og dæmringen. Da tårnfalken også jager i dagtimerne, mødes de to arter ofte i de samme jagtområder.

​Konkurrence om føde:

Begge arter lever primært af små gnavere, især markmus. Hvis der er få mus i et område, bliver konkurrencen intens, og de vil forsøge at drive hinanden væk fra de bedste jagtmarker.

​Kleptoparasitisme:

Det sker ofte, at den ene part forsøger at stjæle et bytte, som den anden netop har fanget. Dette kaldes kleptoparasitisme.

​Territoriebeskyttelse:

Selvom de ikke nødvendigvis kæmper om redepladser (mosehornuglen bygger rede på jorden, mens tårnfalken ofte bruger gamle kragereder eller redekasser), er de begge meget territoriale over for andre rovfugle.

​I selve kampen vil man ofte se dem "hænge" i luften over hinanden, hvor de dykker og slår ud med kløerne. Tårnfalken er generelt mere adræt og hurtigere, mens mosehornuglen virker mere robust og har et større vingefang, hvilket gør luftkampene til en fascinerende opvisning i flyvefærdigheder.

26/12/2025

En mosehornugle er en mellemstor ugle, der er ret unik blandt ugler, fordi den ofte jager om dagen eller i skumringen. I Danmark er den en sjælden ynglefugl, men en mere almindelig gæst i vinterhalvåret.

​Her er de vigtigste fakta om den:

​1. Udseende og kendetegn.

​Øjne: Den har meget markante, stikkende gule øjne omgivet af sorte ringe, hvilket giver den et lidt "vreden" udtryk.

​"Horn": Selvom den hedder en hornugle, er dens fjerhorn meget små og ses sjældent, medmindre den er meget opmærksom.

​Størrelse:

Den har en længde på ca. 38 cm og et imponerende vingefang på 90–105 cm.

​Flugt:

Den flyver meget karakteristisk med stive, langsomme vingeslag og minder i sin flugtstil lidt om en kærhøg.

​2. Levevis og føde.

​Dagaktiv:

I modstrid med myten om, at ugler kun er nataktive, ses mosehornuglen ofte jage over åbne marker og enge i dagslys.

​Føde:

Den lever næsten udelukkende af smågnavere, især markmus. I år med mange mus kan den finde på at lægge mange æg (helt op til 14), mens den i dårlige år helt kan lade være med at yngle.

​Habitat:

Den foretrækker åbne landskaber som strandenge, heder, moser og klitter. Den bygger sin rede direkte på jorden i høj vegetation.

​3. Status i Danmark.

​Sjælden ynglefugl:

Som ynglefugl er den meget sjælden i Danmark (ofte kun 0–5 par om året) og er vurderet som kritisk truet på den danske rødliste.

​Vintergæst:

Du har størst chance for at se den fra september til maj, når fugle fra Skandinavien og Rusland trækker herover for at overvintre. Gode steder at spotte den er f.eks. Vadehavet, Tipperne eller langs de fynske strandenge og på Avnø.

Hvorfor er de på Avnø?

​Det åbne landskab med store græsarealer, strandenge og rørskov minder meget om mosehornuglens naturlige jagtmarker.

Da området er fredet og rigt på mus, tiltrækker det mange ugler, der kommer fra Skandinavien for at overvintre.