https://www.facebook.com/109260405079868/

Roadtrip med Anita & Jesper, Smaragdvej 9, Vejle (2026)

27/08/2025

Dag 18-20 - Monterey

Efter nogle utrolig spændende dage i Santa Barbara området.....
(Et sted på denne planet undertegnet nu har på Top 3 listen over alternative steder at blive gammel...!).så gik turen nu videre nordpå mod Monterey. Vores sidste pitstop inden hjemrejse fra vores udgangspunkt - San Francisco.

Oprindeligt var det ønsket at køre hele vejen ad Rute 1 langs med kysten, hvilket skulle være en ekstrem smuk tur. Desværre har et større bjergskred midt på ruten mellem Santa Babara og Monterey spærret vejen godt og grundigt.

Det er stadig i skrivende stund usikkert hvornår ruten bliver farbar igen. Nogen taler om tidligst 2027!
Så i stedet måtte vi tage os til takke med Highway 101, som går lidt længere inde i landet.
Ruten er så også en del hurtigere, og vi vil egentlig også bare hurtigt frem (man skal altid søge det positive i udfordringer...)

Tanken med Monterey er egentlig ikke så meget andet end en forventning om at vi på denne del af Roadtrip Sagaen nu trænger til et par slapper-dage til at konsumere alle de indtryk vi har fået kastet i fjæset i løbet af de sidste tre uger.

Der er booket et hotel med en standard på en lidt højere hylde end de fleste hoteller vi har forkælet med vores besøg i løbet af turen. Nu skal vi slappe af i lækre omgivelser, dase lidt ved poolen og spise noget lækkert mad.

Ikke at forklejne hotellerne på turen, for vi har bevidst down-scaled på standarden, da vi jo blot var på gennemrejse.
Lidt efter devisen "Første og bedste - videre til det næste!)....og så alligevel ikke. Det er trods alt ikke optagelser til "0 Stjerner" på DR vi har gang i!

Fremme ved hotellet Portola Hotel &Spa blev vi bestemt ikke skuffet. Uden tvivl det mest lækre vi har prøvet (selvom Las Vegas bestemt var i en særlig liga).
Lækre værelser, indbydende omgivelser og tilhørende faciliteter omkring hotellet, så vi bestemt ikke manglede noget inde for kort gå afstand.

Da jeg efterfølgende parkerer rumfærgen i det tilhørende P-hus, blev jeg mødt med den automobile industri's svar på P*rnHub!
Klassiske og moderne sportsvogn - en del temmelig sjældne - stod i lange rækker både ude og inde. Man var i gang med at køre bilerne ind i store dertil indrettede lukkede autotrailere.
Området vrimlede med private security folk, for det her var noget 'nasty expensive s**t'!

Vi fik at vide at der ugen forinden havde været et større car-show i byen. Bag hotellet stod det sidste af noget der angiveligt skulle være en auktions scene, som var under nedtagning.

Efter udsagn fra noget hotel personale, blev en sjælden Ferrari racerbil solgt for ikke mindre end $62.000.000 (toogtres-millioner - dollars!) Nogen har bare mere på kistebunden end andre......

Det var vidst heldigt, at vi ikke kom her ugen før........af flere grunde!
Der var rigtig mange fine sjældne biler, som måske.....man er vel lidt naiv.....kunne være blevet erhvervet billigt som investering.

Monterey er udover sin bilkultur kendt for hval-sightseeing og skalddyrs fiskeri.
Hvalerne valgte vi at lade være i fred, da sådan en tur vil tage det meste af en dag.
Til gengæld havde vi planer om at sidste aften skulle gå med at prøve deres bedst rated skalddyrs restaurant af.

Den aften blev en sublim kulinarisk oplevelse for alle sanser.
Mad, cocktails, service......sjældent har vi følt os så tilfredsstillet i sjælen efter et restaurant besøg! Og så var den samlede pris næsten pinlig lav sammenlignet med danske forhold(!)

Inden da valgte vi to gamle rutinerede solbader lige at få styrket D-vitamin niveauet på en solseng, mens de unge mennesker gik en tur ned til centrum, hvor der var farmer-marked på gågaden og en spillehal med alverdens gamle arkade maskiner. Her kunne de smide en ti'er og spille alt hvad de magtede én time.
Hvem husker ikke de old school arkader som Pac-Man, Space Invaders og Donkey Kong?

Vi fik også i løbetvaf opholdet checket Hotellets restaurant både som leverandør af morgenmad og aftensmad og her er bestemt ej heller noget at sætte en finger på.

Tiden var inde til at pakke vores tro følgesvend - Chevrolet Suburban - og drage mod lufthavnen i San Francisco.
Et vogntøj som vil blive savnet. Den blev jeg dælme lidt forelsket i.....

På vejen til San Francisco kunne vi liiige nå en sidste - amerikansk diner. Sådan en original ude i lokalbefolkningen, hvor stemningen summer af ægte amerikansk kultur.
French toast med spejlæg og diverse....ikke ret mange kalorier, masser af protein, og rigeligt med grønt (eller noget!)
Men man bliver mæt......

Tak til vores børn for at gøre denne Sølvbryllupsrejse til noget særligt.

Og tak til dig, hvis du har fulgt alle opslag på vores rejse i Californien og sidestater.

Nu er det hjem til hamsterhjulet, så der kan skrabes noget mønt sammen til den næste ferie.

Knus fra Fa. Terkelsen.

23/08/2025

Dag 17 - Solvang.

Som dansk turist kommer man ikke til Californien uden også lige at skal forbi det danske immigrant samfund i Solvang.

Solvang er en lille landsby med danske aner, butikker med danske varer og man kan lige få sig en hyggesnak med Bager Svendsen og Slagter Jørgen....sådan lidt opdateret på situationen hjemme i Danmark og i den dur.....troede vi!

I virkeligheden er Solvang i dag mere en blanding af traditioner fra Danmark, Norge, Tyskland og Holland...mv.
Jeg vil mere kalde det for "et historisk tilbageblik i den Anglo-Saxiske kultur".

Til tider følte jeg mig mere hensat til en tysk landsby med deres tidstypiske 1700-tals bindingsværk huse.
Godt nok havde man fået plantet den allestedsnærværende H.C. Andersen statuette midt i byen park. SÅ må det da være dansk. Og en masse turister var da heller ikke særlig længe, mens vi var der, om at overfalde vores verdenskendte forfatter for foto-shoots med hele familien til senere diasshow hjemme på husalteret. "Se, vi har næsten været i Danmark! Så behøver vi ikke at rejse til Europa alligevel..."

Et amerikansk par slentrede forbi en souvenir butik med alt mulig skrammel der havde meget lidt med DK at gøre - "look! This is sooooo danish", hørte vi dem udbryde.
Nøj hvor havde man dog lyst til bryde idyllen...

Men danish bread fået da i rigelige mængder hos de mange Danish Bakery forretninger og de berømte 'Æbleskiver' bliver marketingsmæssigt skamreddet af diverse caféer.
Dem vi fik var nok også at betegne som en nyfortolkning, både i størrelse og konsistens. Men de smagte nu udmærket.

Det mest danske vi stødte på, var et par Frelsens Chokolade wanna-be's.
Butikkerne har et bredt udvalg af søde sager, som vi kender det hjemme fra andedammen. Og fruen var da heller ikke længe om at tømme pungen for adskillige dollars for et par stykker chokolade.....vel nok de dyreste cacao bønner vi nogensinde har investeret i. Den pose burde ligge i en bankboks fremfor at blive konsumeret sammen med en Coffee-to-go!

Small-talk'en med Jørgen blev det ikke til. Det var kun 'billige i løn' mexicanere eller indianere af afstamning som stod bag diskene.
Men hende den unge ekspedient i en souvenir butik, vi gav en ægte dansk én-krone med hul i som en slags omvendt souvenir, var nu meget taknemmelig - og vidst også noget overrasket.
Den kommer nok i glas og ramme derhjemme, som et minde fra den gang hun jobbede i Solvang.

Så dansk er Solvang ikke. Bare for at advare andre om, hvis de har for store forventninger til en dansk oplevelse i den Anglo-Saxiske turistmagnet.

Ret skal være ret. Det er en hyggelig by med de skønhedsfejl byen nu har, når man som dansker står udefra og kigger ind.
Og den aura de ny-amerikanske byrødder forsøger at skabe må man anerkende.

Så er man lige i områder, bør man bestemt havde Solvang på sin bucket list.
Om ikke andet så kan man glæde en ekspedient med et stykke ægte(!) dansk kultur....

22/08/2025

Dag 16 - Vintur Santa Barbara.

Når man taler om Californisk vin, så er det stort set altid Napa Valley nord for San Francisco man drejer samtalen hen på. Helt forståeligt. Klimaet her er lidt som Norditalien.
Ud af Napa kommer nemlig derfor rigtig meget lækkert vin. Vi ser desværre bare sjældent til disse vine i DK, da det dels er ret bekostelig bare at importere disse dråber takket være EU, men også den kendsgerning at amerikanerne - egoister som de er! - selv drikker det hele. Det er ikke de helt store mængder af flasker de enkelte bønder producerer årligt, og der er rigtig mange amerikanere om buddet. De har fået smag for det skidt....

Men så ligger der faktisk en lille perle af en vin-oase længere syd på. Nord for Santa Barbara. En Valley klemt inde mellem tre bjergkæder og danner det de kalder 'The Golden Triangle'.
Bjergene har lige præcis en højde nok til at skærme af for en del af det kolde dis fra sydkysten og vestkysten mod Stillehavet og den tørre varme hede fra indland der giver et perfekt mikroklima til dyrkning af vin.
Og åbenbart er der også perfekte omgivelser for opdræt af heste. For her er også mange heste ranches (som der sikkert også er flere dollars i).

Efter opsamling i en (luksus)minibus - som blot var en støjende skramlekasse af en Mercedes Printer monteret med komfortstole - og en times transport op over bjergkæden mod syd åbenbarer sig et smukt fladt landskab.
Nytilkomne europæere måtte tilbage i tiden have fået en opfattelse af, at de havde fundet paradis!
På vejen op over bjergekæden passerer vi blandt andet en stor smuk sø, som er vandforsyning til det meste af Santa Barbara og med en vandturbine dæmning der forsyner store dele af Valley med strøm.
På toppen kan man tydeligt få fornemmelse af vejrforskellen på begge sider.

Dagens plan er et vinsmagningsbesøg hos tre forskellige vinproducenter, hver med deres eget koncept.

1) Dafoe Wines
2) Piocho Happy Canyon Vineyard
3) Marbeso Wine

Dafoe er en simpel småskala producent med et par mindre marker, og han køber også noget af høsten fra nogle af kollegaerne i området.
Han var en meget ydmyg mand uden store armbevægelser.
Det er ikke en arvet familie virksomhed, hvilket de fleste i området i øvrigt ikke er. Santa Barbara Valley begyndte først sin vindyrkning for 30-40 år siden, så det er generelt forholdsvis unge vinstokke, der præger området.
Dafoes dyreste vin "Dangerous Money" er også klart den bedste af hans vine og er ufiltreret "without any bulls**t" som han udtrykte det. Vine produceret som han selv kan lide dem.
En hyggelig familie vingård, hvor han og familien formår at leve et simpelt liv sammen med deres hobby.

Turen til Piocho var lidt af en måbende og anderledes oplevelse. Alle vinhuse i området med respekt for sig selv har selvfølgelig imponerende indkørsler med gitterport og lange alléer flankeret af palmer eller træer hele vejen.
Piocho er dog lige et step op og er så stort et anlæg, at også vejnettet på farmen har sine egne vejnavne.....bare for lige at sætte tingene lidt i relief i forhold til et stort dansk landbrug.

Her er desuden bygget en hel bygning (naturligvis - vi er jo i Amerika) udelukkende til at modtage gæster for vinsmagning.
Det er også her vi skal opholde os en rum tid.
Man kunne godt mærke professionalismen her. Lige fra borddækning over vinskænkningen til præsentationen. En hel del fransk inspiration med Sauvignon druer og Boardeux fascination, som han ikke lagde skjul på. Faktisk var en enkelt hvid og rød i hans billigere ende dem der faldt undertegnet bedst i smag her. Franske vine har med få undtagelser aldrig været favoritter, men måske også tidspunktet på dagen og tapas anretningen mere lå til de lettere vine.
Det som pirrer mig mest er det faktum, at de fleste partier kun findes i 2000-3000 flasker om året og er nummereret.
En set med danske øjne kæmpe vingård, som også har heste opdræt og dyrker en del polo. Selvfølgelig var der også polo baner på området, som de lokale tit kom og trænede på til turneringer.
Igen et fantastisk sted og man kan nemt blive misundelig på livsstilen.

Sidst besøgte vi en nyere meget lille producent Marbeso Wine.
En yngre fyr tog imod os, men trods alderen omkring de 30 allerede med enorm erfaring i vinbranchen. Han har arbejdet på vinfarme i stort set hele verden og fandt tidligt ud af, at han besad særlige gener for dufte og smags kompetencer (noget med kun 2% i verden har de gener...) og derfor valgte han at uddanne sig som sommelier ret tidligt. Nu stod han her i en ydmyg lagerbygning ude i et uanseligt industrikvarter og viste sine egne fortolkninger af gode vine frem.
De var ikke lige til vores smag dog. Men vi er jo også blot nogle amatør-vindrikkere fra Danmark.

Som sådanne turen jo er udlagt til, så er det i markedsføringsregi disse vinproducenter deltager i disse events. Et mindre mersalg her og nu, tilmelding til deres vinklubber og så udbrede kendskabet til deres brand.
Vi kan desværre som EU borgere ikke rigtig bibringe med noget omsætning, så vi er evigt taknemmelige for, at de gider bruge tid på os alligevel.

I morgen skal vi 'hjem' til Solvang.

21/08/2025

Dag 15 - Santa Barbara.

Efter nogle spændende dage i det sagnomspunde (og hektiske) LA, pakker vi rumfærgen og bevæger os op langs kysten mod Santa Barabara.
Et efter sigende eksotisk ferieparadis for de 'lokale'....altså amerikanere fra Californien.

På vejen passerer vi Malibu Beach, som er et område lige nord for LA, hvor særligt mange kendisser ynder at bosætte sig lidt væk fra offentligheden i Beverly Hills og LA.

Området har desværre været hærget af nogle voldsomme naturbrande i vinters, og vi kunne ikke komme ind i området som turist.
Vi kunne dog observere en del af det tilbageværende ved kysten.
Selv helt ned til vandkanten var huse brændt til grunden og man var stadig igang med oprydning, nedrivning og genopbygning.

Ved ankomsten til Santa Barbara blev vi som forventet mødt af en by med en helt anden ro over sig
Ingen business downtown skyline. Ingen hektiske trafikale kaos tilstande....blot ro.

Vi fik hurtigt fundet os til rette på hotellet og begav os ned mod havnen, som angiveligt er et af området populære destinationer. Fiskeri er udpræget her og mange surfere valfarter til området.

Havnens mest populære fiskerestaurent var vitterlig.....populær! Vi opgav hurtigt at få et bord og begav os hen til naboen. Et mindre sted med live musik og en fantastisk lokal hygsom atmosfære.
De to ihærdige country musikere var faktisk ganske talentfulde. Og alt var godt - lige indtil et angiveligt familiemedlem blandt publikum skulle deltage i de musikalske udskejelser.....med trompet!
Nu har jeg ikke voldsom forstand på country, men jeg har da registreret at man gerne tilføjer et klassisk instrument som violinen. Det hører sig naturligt til.
Men en trompet?

Med mindre at der er parade i den amerikansk hær og Stars and Stribes hejses med hornør, så mener jeg personlig at en trompet kun finder retfærdighed i en jazzklub.
Men her skulle der åbenbart eksperimenteres - midt i vores kombination af øl og cocktails. Nu havde vi det ligeså godt!
Men ret skal være ret, så vi valgte at holde os 'open-minded' på ægte amerikanske vis.
Men med en opad gående promille var det i bedste fald ret svært ikke at trække på smilebåndet ...lidt være blev det når ørerne tvang en til at få ansigtstræk som når man lige har trukket et tre cm langt næsehår ud af emhætten!
Det endte så pinligt antallet af manglende toner blev allestedsnærværende pinligt, og selv de to garvede country dudes kunne ikke lade være med at smågrine, og undskyldte bagefter for forsøget som endte med tre gange "det bliver et nej herfra" hos dommerne ved danskerbordet.

Efter smagsprøverne på blandt andet den lokale ølbrygning var mørket faldet på, og vi skulle være friske til morgendagens højdepunkt.

Klimaet her er skønt - også om aftenen - så vi slentrede lige lidt på havnen og nød omgivelserne inden der blev sagt godnat.

19/08/2025

Dag 13+14 - Hollywood

Hvis filmens verden er ligeså interessant for dig som at betragte vægmaling tørre lørdag aften, så er dette opslag nok ikke værd at bruge tid på. For nu skal vi bogstaveligt talt bag kulisserne hos Warner Bros.

Warner Bros er en af de store producenter af tegnefilm, soap operas, og masser af spillefilm. De fire brødre har været med fra starten af etableringen af det Hollywood som vi kender i dag som centrum for en milliard filmindustri.

Vi havde bestilt en tour-pakke og blev herved fra start guidet ud i en forstørret golfvogn, hvor en flink fyr (en eller anden stand-up komiker ansat af Warner Bros) kørte os rundt i det enorme kompleks og fortalte røverhistorier og anekdoter.
Men også en masse fakta omkring det at producere film og serier, hvor de fleste situationer optages i en af de store haller eller på en af de omkring liggende veje med pap-husfacader.

Der er utroligt så virkelighedstro de kan bygge de gader og veje.
Der er selvfølgelig begrænsninger men her kommer så en masse kamera tricks og computer effekter ind og hjælper.
Der er alt sammen med til at holde udgifterne nede ved produktion af film og serier.

En anden spændende oplevelse var den store hal med fire etager fyldt med remedier af alverdens ting lige fra pyntegenstande, billeder, lamper møbler. Stort set alt(!) hvad der skal bruges til realistiske kulisser.
Millioner af genstande registreret elektronisk, så der altid kan findes præcis lige den tidskorrekte dingenot til en optagelse. Et helt vildt sted!

Dagen efter tog vi på Oscar Academy Museet og efterfølgende ind til The Dolby Theatre og den ret omfattende Walk of Fame - fortorvet hvor de kendte får deres hyldest og mejslet deres navn ned i en flise med en stjerne - også kaldet 'The Strip'.

ADVARSEL: Her er abnormt mange turister! Særligt mange asiatere har åbenbart set sig lun på Hollywood/The Strip. Da vi dog trods alt holder os nogenlunde ædru, er vi ikke i tvivl om vores destination.....ellers kunne man godt forveksle Boulevarden med China Town.....

Som afslutning på et par rigtig spændende film-dage, valgte vi at spise sen frokost på den berømte Hard Rock Café - Los Angeles, hvor indretningen selvfølgelig er stilet i rockmusikken tegn.

Vores egen danske Michael Trempenau aka Mike Tramp var repræsenteret i et glasskab på væggen i form af hans første heavyrock band 'White Lion'.....så lidt dansk stolthed fik man da!
I øvrigt fremragende burgere og personale.

Hvis man ikke interesserer sig for filmens historie, så er disse oplevelser nok ikke værd at bruge tid på.
Men for vores vedkomme havde vi nogle fantastiske dage med et utal af sjove, skøre og overraskende oplevelser. ...og det er vel hele essensen ved Hollywood!?

18/08/2025

Dag 12 - Beverly Hills mm.

Beverly Hills 90210!
Hvem i den modne alder husker ikke den amerikanske serie, hvor man følger nogle unge amerikanske teenagere med tilknytning til LA's Hellerup?

Selvfølgelig er det en bydel, som vi skal snige os lidt rundt i. Selve serien og dens tilknyttede postnummer er dog ren fiktion. Postnummeret findes men der er ingen lokationer herfra benyttet til filmatisering.

Men vi kører lidt rundt i det (særdeles) mondæne kvarter og får lidt indtryk af den enorme rigdom, som gemmer sig bag de imponerende husfacader og dertil hørende vognparker i indkørslerne.

Hvad der fascinerer undertegnet mest er dog den variation i arkitekturen som eksisterer overalt her.
Og selvfølgelig var vi hele tiden meget bevidste om, hvem der lige kørte forbi derhenne eller gik tur med hunden ovre på fortorvet....det kunne jo være en som vi havde set før!?

En enkelt moviestar fik vi da også spottet. Mark Wahlberg kom lige trillende i krydset med vinduet nede i sin Cadillac Escalade SUV, og jeg er faktisk ret sikker på at jeg havde en kort øjenkontakt med ham, hvor han nikkede anerkende......

Senere kørte vi ned til strandpromenaden, hvor vi først slentrede en tur på Venice Beach med det brede strandområder (hvor Baywatch vidst blev optaget en del), der mange hippie shops og en skaterbane, som tiltrak rigtig mange tilskuere.

I den anden ende ligger Santa Monica med sinmåske mest filmede badebro i verden. Her er Tivoli, shops, restauranter og turister fra hele verden med alle deres sære traditioner, som skal udføres i området.

Da vi jo egentlig fejrer vores 25 års bryllupsdag med denne ferie i USA, så var det da også på sin plads at vi skulle forevige dette minde i sandet.

Efterfølgende var det tid til at finde en restauranmed lidt lækkerier fra havet.
Tilfældigt som så ofte om aftenen på nye lokationer havnede vi på af de potentielt største og mest ekstreme skalddyrs restauranter jeg nogensinde kommer til at opleve.
Menukortet var ren overlevelse. Forstået som at mange af de eksotiske retter lød som noget beregnet på folk med hang til sadomasokisme indenfor den kulinariske verden.
Man kunne sågar selv vælge hvilken levende kongekrabbe på størrelse med en robotplæneklipper fra Alaskas Ishav som skulle nykogt på bordet en halv time efter.
Det må siges at være så frisk som realistisk muligt - og helt sikkert også med en efterfølgende diskussion med sin bank ugen efter!
Vi røg på en ret bestående af en art blå krabbe tilberedt og serveret hel. Den var påstået så frisk at den angiveligt skulle kunne spises 100% med skal, ben, klør og det hele.
Tjeneren insisterede på at det var noget af det mest eksplicite og vi simpelthen ikke skulle gå glip denne henrivende skalddyrs ret, når vi nu var her for første gang.
......måske vores hjerner bare ikke helt var med? Måske skulle vi bare lukke øjnene og forestille os en sprød forårsrulle med krabbekød?
Det var helt sikkert meget eksotisk men blev desværre ikke helt den succes som tjeneren havde lagt op til.....men vi prøvede det og til gengæld var den Californiske hvidvin absolut topklasse!

16/08/2025

Dag 11 - Los Angeles.

LA er nærmest et kontinent for sig selv.
Sådan opfatter den amerikanske kulturelite det i hvertfald nok som.

Auraen omkring byen er selvfølgelig opstået af den amerikanske filmindustri Hollywood.
Filmens udvikling på verdensplan har klart centreret sig omkring de ting driftige forretningsfolk satte i værk allerede fra starten af sidste århundrede.

Og netop fordi det blev drevet som en forretning, kom pengene også til overflod og øget konkurrence satte yderligere udvikling i gang.

I dag er det big business med milliard budgetter og herved medfølgende store lønningsposer til de mest succesfulde.
Og hvis man ikke allerede har opdaget det, så er kunsterne ej heller blege for at hylde sig selv og hinanden for deres i egne øjne imponerende bedrifter på lærredet.

Det afspejler sig med det samme vi entrerer byen. Særligt efter vi har passeret centrum fra vest og nærmer os Beverly Hills området med Hollywood Blv, Sunset Blv og ikke mindst Rodeo Drv med alle de dyreste butikker.
Husene er overdådige alle som en. Bilparken løfter sig ligeledes gevaldigt.

Vores første dag gik hovedsageligt med at finde os tilrette på hotellet og efterfølgende søgte vi op til det obligatoriske udsigtspunkt ved observatoriet. Her kan man sammen med sådan cirka 5000 andre turister betragte en imponerende udsigt ud over Los Angeles og selvfølgelig varetegnet Hollywood skiltet.

Billede - check......så kan vi godt køre videre.

Og dog! For Hollywood er naturligvis mere end det.
De følgende dage har vi planer om at opleve alt hvad der har med filmindustrien at gøre, da vi her i familien er meget optaget af film generelt.

Nogle kalder også byen for "the city of broken dreams"......vi må se, hvor slemt det tager sig ud i bybilledet.

So, buckle up!

15/08/2025

Dag 10 - Palm Springs.

Dagen i dag er sådan en type dag, hvor det kan være svært at finde indhold at skrive om til et interessant opslag.
Sådan en A til B dag.....
Transport.....highways....dinner.....fuelling......mere highway.....prærie.....meget prærie....endnu mere prærie!

Endnu en gang mens jeg sidder bag rattet går mine tanker tilbage til de stakkels nybyggere, der for over 200 år siden blev lovet guld og grønne skove i mulighedernes land - den nye lovende fremtid på den anden side af kloden - at vende elendighederne i datidens Europa ryggen.

Hvad må de ikke have tænkt, når de i månedsvis i hestevogn havde slæbt sig gennem brænd varm og blæstfuld ørken efter ørken. Tørst og sult. Fyldt med farer fra giftige krybdyr, sure indianere og glubske røvere. Med håb om en vandkilde efter næste bjergryg.......

Kunne dette virkelig være paradis?

Drømmen om et lille bondehus, egen mark og lidt dyrehold må godt nok have været udfordret i disse omgivelser.

Men her vi er! Langt ude på prærien et par hundrede år efter i sporene fra disse udhungrede nybyggere.
På vej fra Grand Canyon til Palm Springs tæt på Los Angelses.
Der er godt nok sket en del siden...

Palm Springs er sådan en lidt underlig størrelse ment som, at området er etableret som lidt et fristed fra LA's hverdag....for de lidt mere velbjergede at forstå.

Igen en oase etableret ude i ingenting mellem et par bjergkæder. Vores plan er at have dette korte pitstop inden vi tager nogle dage i LA.....lidt pool og hygge efter en lang køretur.

Inden vi når så langt var vi blevet enige om at stikke kølergrillen forbi den for de fleste uanselige by Seligman...
En i dag soveby, der døde ud efter Route 40 blev anlagt udenom byen og gjorde den gamle Route 66 gennem byen overflødig på strækningen.

Seligman forsørger sig i dag med kunstigt åndedræt at markedsføre sig som inspirationsby for animationsfilmen "Cars"...den med Bumle, McQueen og de andre biler med menneskelige egenskaber.
Hvis det var deres seriøse plan for at genrejse lidt af byens skrantende økonomi, så virker det dog som en håbløs plan.

Men bevares, lidt turister var der da ud over os. Og vi fik købt lidt merchandise og dermed støttet lokalbefolkningen (de vel ca. 40 tilbageværende indbygger).

"Cars" var der nu ikke meget over byen....jeg tænker at Disney for længst i bedste amerikanske stil har sat en stribe advokatblokeringer ind for, at den stakkels by kunne drive bare en smule profit på konceptet!

Ude på Route 40 kom den tilladte hastighed helt op(!) 75 miles i timen. Det er i den klart øvre ende af skalaen i USA.
For ikke at komme i klørene på den lokale Sheriff, så er det bestemt noget en ydmyg dansk turist respekterer og overholder med konstant misbrug af fartpiloten!

Alligevel måtte vi se os kontinuerligt overhalet af store amerikanske trucks. Flere gange i bedste thrillerfilm stil med en giga kølergrill i widescreen format i bakspejlet.
Man kan prøve at google filmen 'Duel' fra 1971.....så ved man hvad jeg mener!

Men halvvejs på dagens strækning med angste sveddråber hængende i tindingen, flygtede vi af den travle Highway og ind på en tankstation/dinner.
Selvfølgelig fyldt med nogle af de mange trucks der lige samlede kræfter til endnu et stint Truck-Le-Mans ude på prærievejene.

Efter en omgang bønnesuppe i tanken og noget burgerlignende anretning på cafeteriet var vi klar til sidste træk mod Palm Springs.

Her var planen at vi hurtigt skulle indlogere os og så en kølig dukkert i poolen.

Allerede i receptionen kunne man ane club-rytmerne i pool området - det kunne kun blive en god aften.

Men hvis man ikke har været i Palm Springs på denne tid af året, så forstår man heller ikke hvad en ægte hedebølge kan bestå af.
Mage til jammerligt piveri vi skal høre på i de danske vejrudsigter blot temperaturen stiger til 24gr ihjemme i den danske andedam! Næææ du....her er skruet på termostaten!

Dét her! Forstil dig at du har tændt for varmluftovnen og gjort klar til at sætte stegen ind. Du åbner lågen stadig med blæseren tændt. Der blæser en hed luft lige i ansigtet og man af ren refleks dukker hovedet lidt for at undgå bølgen af potentiel forbrænding.

Sådan var det, da vi åbnede bildøren udenfor receptionen!

45 grader varm blæsende luft lige i smasken efter mange timers aircon i bilen......doooh!

Hurtigt til poolen - hovedspring direkte i uden at mærke efter.....kølig dukkert? Glem det! .....Men vandet var da i det mindste vådt. Og vi hyggedes os med kølige drinks og øl. Nedkølet blev vi aldrig før vi kom værelset med aircon...

Og så var vi klar til det sidste stykke vej til LA.
Inden da valgte vi at tage breakfast på stedets egen Dinner. Det viste sig at være en ret god beslutning. Mums!

Los Angeles - here we come!

11/08/2025

Dag 9 - Grand Canyon.

Når man taler om USA's naturparker, så kommer man ikke udenom Grand Canyon.

Og selvfølgelig måtte vi den vej omkring på vores roadtrip selvom det på et kort er en ret stor omvej.

Men til alle som overvejer: Gør det!

Området er et af de mest storslåede steder vi nogensinde har oplevet. Selvom vi ikke backpacker og går ned i kløften (da vi kun har én hel dag til rådighed) så er det alligevel så utrolig storslået at betragte kløften fra de standard udsigtspunkter der er etableret på sydsiden, hvor vi opholdte os.

Vi stod tidligt op for at opleve den kraftigt anbefalet solopgang. Sammen med resten af hele turist-etablismentet den dag kunne vi stå og føle os så små og ligegyldige i en stor verden, som med eller uden os kører sit eget løb.

Kløften er skabt af millioner af års 'hærgen' af Colorad River skabt efter landhævning tilbage i tiden. Vandet har langsomt slebet sig ned gennem lag efter lag af tidens klippeformationer, og i dag er bunden af kløften nede i de lag svarende til 1,6 milliarder år tilbage

Her kan man virkelig som forsker få meget ud af at studere de forskellige lag af aflejringer gennem tiderne.
Vildt at tænke på, at man blot skal omkring 20-30 meter ned, så er man i de lag, hvor dinosaurne levede....kløften er 1,5 km dyb!

Desuden er Grand Canyon i snit 16 km bred på toppen. Alligevel nok lige vel en lidt for spændende hængebro at etablere.

Sidste kløft-spotting blev solnedgangen med endnu et mageløst lysscenarie som vi aldrig vil glemme.
Smukt og storladen i al sin pragt.

Også selvom vi konstant blev mindet om de udfordrende skovbrande på nordsiden af Grand Canyon med røgsøjler i horisonten væsentlig større end de gamle indianeres emails systemer kunne præstere.

Kløftens ufremkommelighed beskrives meget godt af spaniernes forsøg tilbage i 1540.
De havde hørt om denne magiske flod i bunden af noget guddommeligt, som klart bogstaveligt talt måtte være en formue værd i guld.
Udvasket guld måtte jo flyde i stride strømme her!

Derfor fik spanierne lokale indianere til at guide dem til denne magiske kløft. De blev selvfølgelig overvældet og forsøgte at finde en eller anden vej ned til den guldrige flod i bunden af kløften med heste og oppakning.
Da dette viste sig umuligt, forsøgte de sig med nogle let pakkede spejdere, som efter tre dage vendte retur slukøret med en konstatering af, at deres forehavende var en umulig opgave.

Hvad der også viste sig at blive en umulig opgave var at få sig en anstændig oplevelse i restauranten på Yavapai Lodge!
ALLE varianter af øl/vin var udsolgt. Burger menuen ligeså(!) Og flere andre varianter var heller ikke til disposition.

Hvad der heller ikke var til disposition var en person i køkkenet med licens til at betjene microbølgeovnen.
Den ydmyg omgang lasagne undertegnet bestilte (i mangel på lyst til at afprøve andre af de udbudte fantasifulde pastaretter) var i første forsøg køkkenkold i midten. En ting er, at en lasagne forståeligt nok laves på forhånd og lagres på køl.....Men at man så for næsten $20 kan få sig til at kaste en stump lasagne på størrelse med en professor terning på en iøvrigt kold tallerken, grænser sig til uanstændigt.

Professor huen trykkede angiveligt ikke på nogen i køkkenet, for efter at påpege udfordringen med den kolde ret, så skulle der gå næsten en halv time med næste forsøg.
Undskyldningen med at "der jo var mange ordrer foran" sled blot endnu mere på den nu lettere opgivende kundes tålmodighed.

Andet forsøg lykkedes så med at præsentere en lasagne varmet helt op til kategori "lunken"....jo det gik da fremad.
Vi orkede ikke at afvente flere forsøg i køkkenet på at opnå en færdig uddannelse i brugen af amerikansk mikroovn, så vi slugte endnu et krus tappet cola og skred fra Michelin restauranten med en på rejsen for første gang negativ kulinarisk oplevelse.

1 ud af 6 stjerner for at sodavands automaten trods alt virkede.....

Note: Et obligatorisk besøg tidligere på vores roadtrip på McDonalds (man SKAL da prøve en amerikansk McD!) resulterede i en nærmest katastrofe stemning i bilen efterfølgende.
Kæmpe forventninger - udpræget skuffelse.
Konklusion: Første og sidste gang.....i USA!

Endnu en stor dag var slut. Hjernen var stadig ikke helt i pausemode da vi gik til ro. Alligevel formår undertegnet af uransagelige årsager at slukke helt, når hovedet rammer hovedpuden.....måske det er alderen der trykker?
Jeg vælger at konkludere, at det må være et sundhedstegn!

Roadtrip med Anita & Jesper

27/08/2025

23/08/2025

22/08/2025

21/08/2025

19/08/2025

18/08/2025

16/08/2025

15/08/2025

11/08/2025

Adresse

Internet side

Underretninger

Genveje

Del

Type