04/03/2025
På uddannelsesmodulet "socialkognitive udviklingsforstyrrelser" blev emnet taget op "at være autist" eller "at have autisme".
Personligt accepterer jeg begge dele og omtaler mennesker som de ønskes omtalt.
Som mor har jeg dog svært ved at give mig hen til "autist" betegnelsen, da jeg ser mine børn som meget andet end de glæder og udfordringer autismen giver dem. Jeg anser egentlig behovet for at kalde sig "autist" som en konsekvens af et samfund der stadig mangler viden på området. Hvis autisme var normalt, ville man ikke have et behov for at sætte en label, ligesom at jeg heller ikke kalder mig "brunetten" eller "den introverte" osv., fordi det er karaktertræk der er alment acceptable.
Jeg forstår Karinas udlægning, hvor hun siger at "at have autisme" lyder som noget der er kommet til. Men vi kalder os jo heller ikke "ADHD'ere" eller "højtintellegentere", eller andre termer indenfor det diagnostiske felt, selv om det også er medfødte diagnoser og ikke kommet til med tiden.
Vi kan argumentere for at autismediagnosen kan være en superkraft - det er sådan mine egne børn har lært at se det - og på den konto måske blive stødte over, at blive sidestillet med andre diagnoser - men alle diagnoser indeholder styrker og svagheder i et samfund, fordi et samfund har en norm og en ramme der kan spilles op ad.
Jeg gentager mig selv: Jeg går gerne med begge betegnelser, det må absolut være op til den enkelte, hvad der giver mening. Men jeg foretrækker selv at sige "at have autisme".
God aften!
For nyligt bragte Kristeligt Dagblad en artikel om, hvad man egentlig må sige, når man taler om for eksempel autisme.
Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard, udtaler sig i artiklen, hvor hun forklarer, hvorfor Autismeforeningen i stigende grad bruger ordet 'autist' ud fra identity first-tilgangen:
' ”For os indikerer ’menneske med autisme’, at autisme er noget, der er kommet til, eller endda noget, man kan behandle. Og det er det absolut ikke,” siger hun og fortsætter:
”Autisme er så meget af ens personlighed, identitet og væren i verden. Alt, hvad man laver, tænker, gør, oplever, sanser, føler, bidrager med, er ud fra det autistiske perspektiv. Og derfor bliver det et identitetsfænomen. Man er autist, og de fleste ville ikke være autismen foruden.”
Selvom Autismeforeningen ikke har nogen officiel beslutning om sprogbrug, forventer Karina Bundgaard, at betegnelsen ”autist” i fremtiden
vil overtage helt.'
Er du abonnent hos Kristeligt Dagblad, kan du læse den fulde artikel her:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/er-du-autist-eller-har-du-autisme-det-er-blevet-svaerere-tale-saa-alle-er-glade
