26/03/2026
10 år som fotograf – det er vildt! 📸
Det er nu 10 år siden, jeg tænkte: “Jeg gør det bare” – og sprang ud som selvstændig fotograf. Jeg indrettede et værelse derhjemme, skaffede mig noget udstyr, og så var det ellers meget "learn by doing."
Og sikke en udvikling de sidste 10 år har budt på. Studiet er blevet større, udstyret bedre, og erfaringen langt større. 💪
Jeg har altid haft mit studie ved siden af andet arbejde. I starten arbejdede jeg som grafiker ved Cewe, hvor jeg fik en masse færdigheder, som jeg stadig bruger i min egen virksomhed i dag – blandt andet har jeg selv lavet min hjemmeside og grafik.
I 2021 startede jeg som skolefotograf ved Odense Skolefoto, hvilket lærte mig utrolig meget. Og siden 2024 har jeg arbejdet som fotograf og grafiker hos Brdr. Løkke, hvor jeg fortsat udvikler mig.
Jeg elsker at være fotograf. Jeg elsker mit arbejde og det at kunne skabe smil hos andre.
Der er noget helt særligt ved at have kunder i studiet – uanset om det er børn, voksne eller hunde. 🥰