02/02/2024
Jeg er de sidste par dage blevet minde om et photoshoot, der fandt sted for snart 5 år siden 📸
En meget tidlig morgen (før solopgang!) begav jeg mig ud på tur sammen med Rune Johansen Solgaard. Faktisk var det slet ikke mig, som skulle tage billeder, men Rune med hans drone. Men fotografen i mig ville ikke gå glip af lejligheden til at tage billeder af andre, der tager billeder, så jeg havde selvfølgelig mit kamera med mig. Så kunne jeg også lige knipse nogle solopgangs-billeder 🙈
Mens Rune fløj rundt med sin drone, dybt koncentreret og fokuseret på en masse tekniske ting, benyttede jeg chancen til at fotografere løs.
Siden da er der sket meget og Rune flyver i dag rundt med sin drone mange spændende og flotte steder. I denne uge er AV Magasinet udkommet og Rune er løbet afsted med forsidebilledet og en fin artikel - det er her jeg kommer ind i billedet, Rune har nemlig valgt at bruge et af de billeder jeg tog af ham, den meget tidlige morgen tilbage i 2019.
Tak for påmindelse Rune. Måske det er på tide med nogle nye billeder? 😁