Hvis du ikke kan lade være med at se billeder alle vegne eller de bare opstår hele tiden i hovedet, ja så er du nok fotograf. Du starter med at blive fortrolig med dit udstyr, men det er ikke det vigtigste. De bedste billeder leveres af fotografer der konstant visualiserer, udfordrer sig selv og ser mere før de trykker på udløseren. På vores workshops ser vi på, hvorfor visse billeder skiller sig
positivt ud. Du bliver trænet i alle de fotografiske virkemidler, så du kan spille på hele paletten. Du vil udvikle dit fotografiske øje, din evne til at se billeder. Undervejs opdager du, at du stille og roligt udvikler din helt personlige still. Velkommen på workshop – vi glæder os til at se dine billeder!