05/05/2026
Vi deler billeder som aldrig før.
Små øjeblikke. Store begivenheder.
Et barn, der bliver født. Et barn, der vokser.
Og det giver egentlig mening.
For man er stolt. Det føles stort.
Jeg har også delt mine børn.
Men den sidste måneds tid har jeg tænkt meget over, hvad jeg egentlig vil dele her.
For de billeder, der betyder mest –
dem med blikket, smilet, følelsen –
er nogle gange dem, der er mest sårbare.
Det er jo netop dér, jeg viser, hvad jeg kan.
At fange noget ægte. En stemning. Et øjeblik.
Vi som voksne kan tage et valg. Men børnene kan ikke selv vælge endnu. Det må vi gøre for dem.
I mit arbejde møder jeg flere og flere forældre, der gerne vil have lidt billeder som ikke viser genkendelige ansigter, som kan bruges til sociale medier.
Ikke for at gemme dem væk.
Men fordi de mærker en grænse.
Jeg kan mærke, at jeg står lidt samme sted.
Lige nu er det ikke blevet et enten eller.
Men et mere bevidst valg, hver gang jeg deler.
Måske er det det der er vigtigt?
Jeg har altid kun delt billeder af børn, hvis forældre har givet tilladelse til det, og det vil jeg selvfølgelig fortsætte med. Men måske er der en middelvej, hvor jeg kan dele mit arbejde på en bedre måde. Det er ihvertfald noget der fylder meget for mig i øjeblikket🤍
Jeg synes virkelig det er svært! For samtidig er jeg jo også glad når jeg får lov at dele mine fotograferinger - det er der jeg har mulighed for at vise mit arbejde frem, og vise hvad jeg kan.
Hvad tænker du om det? Bør jeg ikke dele billeder af børns ansigter hvis de kan genkendes? Skal jeg fortsætte som før med at dele når forældre har godkendt? Bør jeg finde en mellemvej, som er god - og kan jeg?
