04/11/2025
Jeg har fotograferet min ven Ricki. Ricki er en person, der har været igennem meget i livet – en ikke perfekt barndom, en skilsmisse og et mistet underben.
Men han er også en person, der bare fortsætter derudad som en anden Duracell-kanin. Der er fart på ham.
Farten ligger dybt i ham – som et drive. Han giver ikke bare op.
Han vil ikke være den, der lader sig stoppe af et handicap.
Han har stået på ski, svømmet, løbet og cyklet og gennemført både halvmaraton og en Ironman.
Men farten er også et dække. Et dække over sårbarheden og det at mærke efter.
For når der er fart på, kan man undgå at mærke for meget.
Heldigvis har jeg også mødt den mere sårbare side af ham – og det var netop den, jeg gerne ville prøve at få frem i mine portrætter af ham.
For mig handler portrætfotografi netop om det – at balancere mellem styrke og sårbarhed.
At finde det sted, hvor et menneske tør være stille et øjeblik og bare er.
Det er dér, jeg synes, billederne begynder at leve.
Jeg arbejder i øjeblikket med portrætter som en del af min Master i portrætfotografi.
Det handler om at komme tættere på det ærlige udtryk – det, der opstår, når man tør sænke tempoet og bare være i mødet.
