Ditte Egelund Fotografi

27/03/2019

Hvem fortæller historierne, når vi ikke er her længere? De færreste af os har lyst til at tænke over dette spørgsmål, men jeg tror på, at det er vigtigt, at vi gør det alligevel. Hvorfor? Det har jeg skrevet et blogindlæg om.

...der er endnu en grund til, at jeg fotograferer vores liv (og kontinuerligt skriver om stort og småt i bøger til hver af mine børn). En stor en. Og det er, at jeg er meget bevidst om, at jeg en dag ikke er her mere.

21/03/2019

Så er der bare ÉN dag til, at jeg trækker en heldig vinder af enten en bryllupssession eller en familiesession.

Er det dig, der skal have dokumenteret en af de vigtige dage i dit liv (og ja, i min verden kan en helt almindelig onsdag eftermiddag eller lørdag morgen være mindst lige så vigtig at huske som den dag du giver dit "ja" til den, du elsker) - så hop over på min instagram profil: www.instagram.com/ditteegelundfotografi og klik på den post, som er en video (og helt sort) for detaljer.

Det er ved at være sidste chance :)

14/03/2019

Hvis du var i tvivl om, hvorvidt du skulle have mere end ét barn🥳😍🤪
Vil du også have billeder af dine børn, der leger (og skændes - og bliver gode venner igen, og... I ved, hvordan det kører), så giv lyd eller kig forbi www.ditteegelund.dk

08/03/2019

Spændende nyt på vej til dem, der skal giftes i 2019. Hop over på min Instagramprofil (ditteegelundfotografi) og stay tuned for mere eye candy og muligheden for at blive modtageren af et give away (siger man virkelig sådan? Kan man fornemme at det er første gang, jeg gør i give away?). Kniber det med tålmodigheden for at høre mere (lissom børn til bryllupper har liiidt svært ved at vente på at blande sodavand til festen), er du velkommen til at skrive en besked.

07/03/2019

Jeg tilbringer igen i år en del af min sommer med at løbe rundt i fjeld og skov med min familie i Norge. Det er lisså idyllisk, som det lyder, hvis man er til den slags ferie - og også altid lidt nervepirrende at planlægge en ferie uden teknologi (og træk-og-slip og andre moderne fornøjeligheder).
Derudover skal jeg fotografere en masse skønne familier (de fleste har som minimum træk-og-slip). Jeg glæder mig! Skal jeg også fotografere din familie, er det nu, du skal kontakte mig - du kan også finde en masse info på min hjemmeside: www.ditteegelund.dk
☀️☀️☀️

04/03/2019

“Vi er en familie, som er udstyret med en lidt hullet hukommelse. Hvor er nøglerne, hvad var pointen med min historie, hvor er jeg egentlig? Sådanne mentale svips kan vi grine meget over, for de koster typisk ikke mere end tid og rullende øjne fra ægtefæller (og børn). Værre er det, når historierne om os lige så stille sløres og forsvinder i tåger. Historierne om, hvor vi kommer fra, hvem vi var, da vi boede i dét hus, i dén gade, var fælles om dé ting, var fjollede på dén måde, rasende over dét der, synes dét, men ikke dét var det vigtigste, kiggede sådan på hinanden. Hvordan det udviklede sig over tid, til dette øjeblik, hvor jeg sidder her og skriver og forsøger at komme i kontakt med Ditte på 4 år, 9 år, 16 år. “
Vil du også gerne fastholde alle de små finurlige ting, der kendetegner din familie - og har du også en lidt fuzzy hukommelse - Så læs med på blogindlægget om at huske sig selv og hinanden gennem fotografi?
https://ditteegelund.dk/om-at-huske-sig-selv-og-hinanden-gennem-fotografi/

02/03/2019

Jeg er (også) en sucker for de helt store øjeblikke i livet - og at være fotograf til et bryllup er derfor for mig på en måde som at give et barn frie tøjler i en slikbutik. Selvom der er en vis forudsigelighed særligt til vielserne, er hvert par og hver dag vitterligt så forskellige, og jeg er altid spændt på det første kys og hvor tæt det vil regne med ris.
Det, der typisk får mig til at grine mest, er dog de der indimellem øjeblikke, som ikke kan forudsiges. Det er ofte dem, der får brudeparret til efterfølgende at udbryde: “s**t, det er bare os det her!”.

25/02/2019

Spring is up☀️

22/02/2019

Som barn havde jeg et skilt på døren til mit værelse, hvor der stod “kun en tåbe rydder op, et geni behersker kaos”. Sådan et skilt har man kun, hvis man er et rodehoved, men helst vil kommunikere til sine forældre, at det er man ikke - faktisk er man ret genial, fordi man alligevel formår at have rimeligt styr på sit s**t.
Rodet har fulgt mig i mange år, og jeg har også bildt mig selv ind, at jeg var sådan en, der trives i det - surprise surprise passer det ikke, det vidste jeg allerede inden jeg bingede “Tidying up with Marie Kondo”.
Det, der er med rod, er vel, at det (for de fleste af os) er en del af livet - om det er sure sokker, tankemylder eller høretelefonerne, der ALTID filtrer sig sammen, så er det der.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer til at trives i rod eller kaos (jeg er muligvis bare ikke genial nok), men jeg lever med det, mens jeg samtidig folder mit tøj “KonMari” style.
Og en dag - på den anden side af børn (for de roder ligeså meget som deres mor), hvor jeg måske bliver rigtigt ryddelig, så tror jeg, at jeg vil være glad for billeder, der afspejler det til tider lidt kaotiske familieliv, hvor vi valgte at mosle i sengen, før vi ryddede op i køkkenet, mens jeg samtidig nyder de rene flader i mit hjem ( ).

14/02/2019

Jeg har på det sidste flere gange blevet spurgt, om jeg også fotograferer bryllupper (og andre af livets store begivenheder). Og svaret er: “I DO”❤️❤️❤️ Så bare bring it med jeres store dage, jeg vil elske at fange alt fra regn af ris til børn, som af kedsomhed bliver noget så kreative... Jeg har sådan en fiks og fin Pdf med priser og info, som jeg gerne sender til dig - skriv her eller på [email protected].

13/02/2019

Dette billede har en særlig betydning for mig - længe var det hensat til skammekrogen, hvor det samlede støv på min computer, fordi jeg ikke rigtig syntes det kvalificerede sig til min definition af et godt fotografi. Det var noget med at ansigtet jo ikke var med, og dengang var det åbenbart afgørende for mig.
MEN når jeg ikke gik hele vejen og slettede billedet, så var det fordi jeg kunne MÆRKE billedet hver gang jeg så det - mærke pigen som løber væk fra mig i stedet for artigt at blive siddende, til jeg havde fanget billedet. Det sagde så meget om HENDE (meget mere end et billede af hende smilende til mig), og det er det, som i dag giver billedet værdi for mig, hvorfor det nu er støvet af printet og hænger på min væg.