Focus7100

Focus7100 Nyheder | StreetStyle | Mennesker | Trends | Farver | Fokus
Historier fra gaden | Øjeblikke fra byen | Alt det, der gør tiden omkring os levende.

🟡 EFTERLYSNING - DEL GERNE OPSLAGETVed du, hvor Freja er? Har du set hende, eller ved du noget, som du måske ikke har tæ...
05/08/2026

🟡 EFTERLYSNING - DEL GERNE OPSLAGET

Ved du, hvor Freja er? Har du set hende, eller ved du noget, som du måske ikke har tænkt var vigtigt?

Måske tænker du, at en lille oplysning ikke betyder noget. Men netop den detalje, du husker, den besked, du har set, eller det sted, du så Freja, kan være det, der får politiets brikker til at falde på plads.

Hvis du er en af Frejas venner, veninder eller kender hende, så er det nu, du kan gøre en forskel. Ingen forventer, at du har alle svarene. Men hvis du ved noget om, hvor hun kan være, hvem hun har været sammen med, eller hvem der måske kan vide noget, så er det vigtigt, at oplysningerne kommer videre til politiet.

Og hvis du læser med, Freja: Der er mange mennesker, som leder efter dig og er bekymrede for dig. Hvis du har mulighed for det, så giv et livstegn til nogen, der kan hjælpe dig.

🔸

Et interessant spørgsmål er, hvorfor Sydøstjyllands Politi har valgt at udsende en international efterlysning. Hvad ligger der bag den beslutning?

Sydøstjyllands Politi skriver torsdag 6. august klokken 11.26:

Sydøstjyllands Politi har siden anmeldelsen haft iværksat en omfattende efterforskning for at finde 15-årige Freja, der tirsdag morgen forlod sit hjem i Hedensted. Politiet har i den forbindelse modtaget en lang række henvendelser fra borgere, og dem bliver der løbende fulgt op på.

"Vi vil gerne sige tak til de mange borgere, virksomheder og medier, der allerede har hjulpet os ved at dele efterlysningen og kontakte os med oplysninger. Alle henvendelser bliver gennemgået, og de er en vigtig del af vores efterforskning for at finde Freja," siger vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi.

Politiets hidtidige efterforskning viser, at Freja er set på videoovervågning, mens hun opholdt sig i Netto på Bytorvet i Hedensted tirsdag kl. 08.00. Kort efter forlod hun butikken.

Sydøstjyllands Politi forfølger alle relevante spor i sagen og arbejder bredt med efterforskningen. Det omfatter blandt andet gennemgang af videoovervågning, indsamling og analyse af fysiske og digitale spor samt en løbende opfølgning på de mange henvendelser fra borgere. Samtidig opfordrer politiet fortsat borgere til at henvende sig med relevante oplysninger i sagen.

"Freja har nu været væk siden tirsdag morgen, og vi er bekymrede for hende. Derfor vil vi meget gerne høre fra alle, der kan have set hende eller har oplysninger om hendes færden eller opholdssted. Også oplysninger, som måske umiddelbart kan virke ubetydelige, kan være afgørende for den videre efterforskning. Vi hører meget gerne fra alle, der måtte have oplysninger i sagen på 1-1-4," siger Christian Skyt.

Sydøstjyllands Politi oplyser onsdag, at eftersøgningen af den 15-årige Freja fortsætter med uformindsket styrke.

🔸

Onsdag omkring klokken 18 var politiet stadig igang med eftersøgningen af den 15-årige Freja ved Hedensted Ridecenter. Flere af Sydøstjyllands Politis hundepatruljer gennemsøgte området omkring ridecentret, foran bygningerne, langs siderne og i skovområdet bagved.

Der var på det tidspunkt i alt fire blå Volvo-stationcars, som blandt andet anvendes af politiets hundepatruljer. Desuden var en af politiets hvide VW Transportere til stede, som kan være en indsatslederbil.

Kontrasten mellem den rolige sommeraften og den alvorlige eftersøgning var slående. Rådyr og kaniner sprang rundt i aftensolen, mens politiets hunde arbejdede systematisk med at afsøge området.

På et tidspunkt sagde en af betjentene:

"Ja, vi ville ønske, det var en efterlyst levende person, som kom springende ud af buskadset."

Samtidig red en familie en tur på pony gennem rideterrænet. De lod sig umiddelbart ikke mærke synderligt af det omfattende politiopbud, som fortsatte eftersøgningen i området.

🔸

Politiet har nu også udsendt en international efterlysning og beder fortsat offentligheden om hjælp. Samtidig opfordres borgere og virksomheder, særligt i Hedensted-området, til at gennemgå videoovervågning fra biler og bygninger samt tjekke skure og udhuse.

Sydøstjyllands Politi fortsætter eftersøgningen af den 15-årige Freja, som sidst er set tirsdag morgen omkring kl. 08.00 i den sydlige del af Hedensted by.

Politiet leder efter 15-årige Freja, der tirsdag morgen forlod sin bopæl i Hedensted. Samtidig beder politiet fortsat offentligheden om hjælp med oplysninger, der kan bidrage til at finde Freja.

Freja beskrives som:
15 år
Ca. 170 cm høj
Slank af bygning
Langt, krøllet mørkt hår
Iført rød crop-hoodie, mørke bukser og pink sko.

Politiet opfordrer borgere i hele landet til at være opmærksomme på signalement og billede, og efterlysningen må meget gerne deles på sociale medier.

”Vi leder fortsat efter Freja, og vi vil meget gerne have offentlighedens hjælp til at finde hende, da vi er bekymrede for hende. Vi har igangsat en bred efterforskning for at finde hende, og vi har også lavet en international efterlysning i håb om, at det kan bidrage til at finde hende. Vi vil meget gerne høre fra alle borgere, der kan have set Freja, eller som ligger inde med oplysninger om, hvor hun kan opholde sig,” udtaler vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi.

Han beder konkret borgere og virksomheder i lokalområdet til at kigge videoovervågningsoptagelser fra biler og bygninger igennem.

”Hun er sidst set i den sydlige del af Hedensted by. Derfor opfordrer vi særligt borgere og virksomheder i det område til at gennemgå eventuel videoovervågning, hvor der kan være relevant materiale for vores efterforskning. Generelt beder vi også borgere i hele Hedensted-området om at tjekke skure og udhuse,” tilføjer Christian Skyt.

🔸

4.8.2026 21:40:53 | Sydøstjyllands Politi | Myndighedsmeddelelse

Vi efterlyser Freja, der ikke er set siden tirsdag den 4. August kl. ca. 0800 i Hedensted. Hun beskrives som: Pige, 15 år, ca. 170 cm høj, slank, iført rød crop hoodie, pink sko, mørke bukser, langt krøllet mørkt hår.

Denne efterlysning må gerne deles på sociale medier i hele landet, da det er vores indtryk, at hun ikke er i Hedensted området. Har du oplysninger så ring 1-1-4.



Sydøstjyllands Politi Det sker i Vejle Ekstra Bladet

To mænd fængslet efter røveri ved Egtved - 25-årig kom alvorligt til skade.To mænd på 20 og 30 år er blevet varetægtsfæn...
04/08/2026

To mænd fængslet efter røveri ved Egtved - 25-årig kom alvorligt til skade.

To mænd på 20 og 30 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding mandag. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

De er sigtet for medvirken til et røveri ved en adresse i nærheden af Egtved natten til mandag, hvor en 25-årig mand blev overfaldet og pådrog sig behandlingskrævende skader.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.

Ved du noget om sagen, eller ligger du inde med oplysninger, der kan være med til at belyse hændelsesforløbet, er du meget velkommen til at kontakte Focus7100 på telefon eller sms 23620147 eller via Messenger.

📩 Har du oplysninger om en politiaktion, brand, ulykke eller en anden begivenhed med offentlig interesse?

Ring eller send en sms til 23620147, eller skriv via Messenger her på Facebook. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

📩 Har du oplysninger om en politiaktion, brand, ulykke eller en anden begivenhed med offentlig interesse? Ring eller sen...
01/08/2026

📩 Har du oplysninger om en politiaktion, brand, ulykke eller en anden begivenhed med offentlig interesse?

Ring eller send en sms til 23620147, eller skriv til mig via Messenger her på Facebook. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

🟡 Opdatering 🟡Først og fremmest tak for de mange kommentarer, private beskeder og henvendelser, jeg har modtaget siden o...
19/07/2026

🟡 Opdatering 🟡

Først og fremmest tak for de mange kommentarer, private beskeder og henvendelser, jeg har modtaget siden opslaget blev publiceret.

De mange historier tegner umiddelbart et ret ensartet billede af Cecilie, og flere oplever hendes adfærd som meget anderledes end det, man normalt møder. Det er også mit indtryk, når jeg ser noget af det indhold, hun selv har delt på de sociale medier. Det kan virkelig virke usædvanligt og svært at forstå.

Men samtidig sidder jeg også med en anden tanke.

Ingen mennesker bliver til den, de er, uden at der ligger en historie bag. Der må være noget, som har formet hende. Noget, som vi andre ikke kender. Det betyder ikke, at dårlig opførsel skal undskyldes, hvis den har fundet sted. Men det betyder, at jeg har svært ved at tro, at et menneske bare vågner op en dag og bliver sådan.

Netop derfor vil jeg også meget gerne høre fra mennesker, der har haft en anden oplevelse. Har du mødt en anden side af Cecilie, god, positiv eller bare anderledes, så vil jeg meget gerne høre din historie.

Og Cecilie, hvis du læser med, så gælder invitationen stadig. Jeg vil meget gerne høre din side af historien. Du er velkommen til at skrive til mig i en privat Messenger-besked, på sms eller ringe på 23 62 01 47.

🟡🟡

Hvad handler den her sag egentlig om?

Jeg har siddet og læst de mange opslag og kommentarer igennem, og umiddelbart efterlader det mig med flere spørgsmål end svar.

Jeg kan godt mærke, at der er mange stærke følelser og holdninger i spil.

Der bliver fremsat nogle meget alvorlige påstande om Cecilie. Blandt andet bliver hun omtalt som psykisk syg. Det er en meget alvorlig betegnelse at bruge om et andet menneske, medmindre man rent faktisk har et dokumenteret kendskab til hendes situation eller kender hende helt tæt på. Derfor synes jeg også, at man skal passe på med at sætte diagnoser på andre mennesker i et kommentarfelt.

Det er tydeligt, at der er rigtig mange stærke meninger om Cecilie lige nu, og det er jo dybest set ganske menneskeligt, at vi reagerer, når bølgerne går højt i lokalområdet. Men jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvad mon Cecilie egentlig selv føler og mener om alle de her voldsomme holdninger, der flyver rundt om hende?

Hvad mener Cecilie egentlig selv om alt det her?

Har hun en helt anden oplevelse? Er der en historie, som vi andre ikke kender? Er der noget, der mangler i fortællingen?

Som journalist er jeg interesseret i at høre alle sider af en sag.

Har du haft en negativ oplevelse med Cecilie, så vil jeg meget gerne høre om den.

Har du haft en god oplevelse, en sød oplevelse eller måske oplevet en helt anden side af hende, så vil jeg mindst lige så gerne høre den historie.

Lige nu bliver sagen præsenteret på en måde, som for mig virker både uoverskuelig og rodet, og derfor synes jeg, at den fortjener at blive belyst ordentligt.

Jeg vil også meget gerne høre fra dig, PurpleTangerine1933. Hvad var baggrunden for dit opslag? Hvad håber du, der kommer ud af det? Og hvilke oplevelser bygger du dine bekymringer på?

Og hvis du læser med, Cecilie, så er invitationen også til dig.

Du er meget velkommen til at fortælle din side af historien. Ingen skal dømmes alene på baggrund af rygter eller opslag på sociale medier.

I/Du er velkommen til at kontakte mig i en privat Messenger-besked, på sms eller ringe til mig på 23 62 01 47.

Jeg lytter gerne. Og jeg lover, at alle bliver hørt.

Vedhæftet screenshots fra Det sker I Vejle og Youtube.

Det sker i Vejle

Tre skud affyret få meter fra politistationen i Vejle. Men hvorfor gik der næsten et døgn inden Sydøstjyllands Politi bl...
18/07/2026

Tre skud affyret få meter fra politistationen i Vejle. Men hvorfor gik der næsten et døgn inden Sydøstjyllands Politi blev opmærksom på hændelsen?

"Ifølge anmeldelsen var en siderude og et sidespejl på en bil, der holdt parkeret i Skolegade i Vejle, blevet ødelagt. Muligvis af skud." Det skriver Sydøstjyllands Politi i deres pressemeddelelse på deres Update informationskanal.

"Muligvis af skud". Ja okay, er det virkelig så svært at konstatere?

Det var ikke i et øde industrikvarter i byens yderområde. Det var Ikke på en mark uden vidner. Hvordan kan en skudepisode finde sted lige over for politistationen, uden at politiet får kendskab til den, før en borger henvender sig næste dag?

Tre skud bliver ifølge Sydøstjyllands Politis foreløbige efterforskning affyret mod en parkeret bil i Skolegade tirsdag aften kl. 23.42.

Alligevel er det først onsdag eftermiddag, at politiet modtager anmeldelsen fra en borger og iværksætter en større efterforskning.

Det rejser nogle spørgsmål, som virkelig fortjener svar.

Hvordan kan tre skud blive affyret så tæt på politistationen, uden at politiet bliver opmærksom på det? Hørte ingen skuddene? Ringede ingen til 112 eller 114?

Modtog politiet slet ingen henvendelser tirsdag aften eller nat om brag eller mistænkelig adfærd i området? Hvordan kan en bil med tre skudhuller stå i næsten et døgn, før sagen bliver anmeldt? Har patruljer passeret området i timerne efter skudepisoden? Og har Sydøstjyllands Politi en forklaring på, at hændelsen først kom til politiets kendskab, da en borger henvendte sig onsdag eftermiddag?

Hvorfor var det først en borger et døgn efter, der opdagede skaderne og kontaktede politiet?

Har området været så stille, at ingen reagerede, eller er der vidner, som endnu ikke har henvendt sig?

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, at politiet kendte til skudepisoden før anmeldelsen onsdag eftermiddag, og der er heller ingen oplysninger om, at nogen personer kom til skade.

Hvis du befandt dig i området tirsdag aften omkring kl. 23.42 og hørte eller så noget usædvanligt, kan netop din observation være afgørende for at få opklaret sagen.

Her er den pressemeddelelse, som Sydøstjyllands Politis kommunikationsafdeling udsendte to dage efter hændelsen:

Ifølge den foreløbige efterforskning blev der sent tirsdag aften skudt mod en parkeret bil i Skolegade i Vejle.

Sydøstjyllands Politi modtog om eftermiddagen onsdag den 15. juli 2026 en anmeldelse fra en borger. Ifølge anmeldelsen var en siderude og et sidespejl på en bil, der holdt parkeret i Skolegade i Vejle, blevet ødelagt. Muligvis af skud.

På baggrund af anmeldelsen blev der iværksat en efterforskning. Dette indebar blandt andet afspærring af en del af Skolegade, mens der blev foretaget undersøgelser af gerningsstedet og det omkringliggende område. Der er også foretaget afhøringer i sagen.

Den foreløbige efterforskning peger på, at skaderne på bilen skyldes tre skud, der er affyret tirsdag den 14. juli klokken 23.42. Der er blandt andet fundet patronhylstre. Der er intet, der tyder på, at der sad nogen i den parkerede bil, da der blev afgivet skud, eller at nogen er kommet til skade i forbindelse med skudafgivelsen.

Ingen personer er anholdt eller sigtet i sagen, men politiet fortsætter efterforskningen.

”Når vi modtager en anmeldelse, der kan vedrøre afgivne skud, tager vi det naturligvis meget alvorligt. Derfor blev der efter anmeldelsen hurtigt iværksat en grundig efterforskning, som også var synlig for mange i og omkring Skolegade i Vejle onsdag eftermiddag og aften. Selvom vi godt forstår, at det kan virke utrygt, at der er afgivet skud, er det ikke vores vurdering, at det er farligt at bo eller opholde sig i området,” siger politiinspektør Carsten Vester.

I forbindelse med efterforskningen hører Sydøstjyllands Politi meget gerne fra eventuelle vidner. Konkret opfordrer politiet borgere til at henvende sig, hvis de har set en eller flere mistænkelige personer i området nær den nordvestlige del af Skolegade samt i Svendsgade eller Vesterbrogade i Vejle i perioden op til og efter det formodede gerningstidspunkt kl. 23.42 tirsdag aften.

Personer, der måtte have observeret noget mistænkeligt, eller som har andre oplysninger om sagen, bedes kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.

Det samme gælder private eller virksomheder, der måtte have videoovervågning, der filmer på gaderne omkring Skolegade, Boulevarden, Vesterbrogade, Vestergade, Svendsgade og Nyboesgade.

🟡🔴

Focus7100 er interesseret i fakta og dokumenterede oplysninger.

Formålet er at skabe klarhed og bidrage til den mest retvisende beskrivelse af, hvad der rent faktisk er sket, frem for at lade rygter, spekulationer eller halve sandheder fylde.

Vi er interesserede i verificerbare oplysninger, dokumenter, fotos, videooptagelser og førstehåndsviden fra personer med konkret kendskab til de forhold, der omtales.

I en tid, hvor mange mennesker får deres information gennem korte opslag, algoritmer, AI-sammenfatninger eller officielle udmeldinger, mener vi fortsat, at de vigtigste oplysninger ofte findes hos mennesker med direkte indsigt i begivenhederne.

Det er ofte på gaden, i lokalområderne, blandt vidner, naboer og andre med førstehåndskendskab, at de afgørende detaljer findes.

Har du dokumenterede oplysninger eller relevant viden om sagen, hører vi gerne fra dig.

Alle henvendelser behandles seriøst, kritisk og efter almindelige presseetiske principper.

Af hensyn til både efterforskningen og de involverede personer opfordres der til, at kommentarer baseres på faktiske forhold og egne iagttagelser. Ikke rygter eller antagelser.

Har du tips eller oplysninger til en sag? Du er altid velkommen til at kontakte Focus7100 på telefon 23 62 01 47. Alle henvendelser behandles seriøst, og vi dykker gerne ned i historier, der har offentlighedens interesse.

Sydøstjyllands Politi Ekstra Bladet Det sker i Vejle Vestbyen Vejle

📢🚨Der er en særlig, næsten sakral ensomhed over lyden af "tunge" sirener efter midnat. Mens de fleste af os sover, er de...
09/07/2026

📢🚨

Der er en særlig, næsten sakral ensomhed over lyden af "tunge" sirener efter midnat. Mens de fleste af os sover, er der mennesker, som pludselig får vendt op og ned på deres nat, og andre, der rykker ud for at hjælpe.

Onsdag aften var netop ved at blive til torsdag. Dynerne var trukket op, og mørket havde sænket sig over Vejle, da stilheden blev brudt. Først lød en hidsig patruljevogn et sted i det fjerne, hørt fra altanen i midtbyen. Kort efter fulgte brandvæsenets tunge sirener. Den dybe lyd, der bredte sig gennem byen og fik ruderne til svagt at vibrere.

De store røde køretøjer fortsatte gennem de mørke gader. Forbi vejarbejdet på den ensrettede Vardevej og videre ad Boulevarden med kurs mod Egtved.

Det er en lyd, der altid sætter tankerne i gang: "Hvad er der sket? Hvem venter på hjælpen?"

Kort efter stod det klart, at Vejle Brandvæsen var rykket ud til en brand på Ørvigvej i Egtved. Alarmen indløb klokken 23.44, og både politi og brandvæsen arbejdede på stedet.

Men natten var langt fra forbi for brandvæsnet. Klokken 03.56 lød endnu en alarm. Denne gang gik turen til Hjortedalsvej i Hvidbjerg, hvor et sommerhus var brudt i voldsom brand.

Endnu en gang blev de blå blink sendt ud i mørket, længe før de første tegn på daggry viste sig over landskabet.

Det blev en travl nat for beredskabet.

For de fleste af os var sirenerne blot en lyd, der kortvarigt brød nattens stilhed, inden søvnen igen tog over. For andre blev natten noget helt andet.

Og mens byernes børn og voksne sov, gjorde brandfolk og politibetjente det, de altid gør, når alarmen lyder: Hjælper dem i nød.

🟡🔴

Focus7100 er interesseret i fakta og dokumenterede oplysninger.
Formålet er at skabe klarhed og bidrage til den mest retvisende beskrivelse af, hvad der rent faktisk er sket, frem for at lade rygter, spekulationer eller halve sandheder fylde.

Vi er interesserede i verificerbare oplysninger, dokumenter, fotos, videooptagelser og førstehåndsviden fra personer med konkret kendskab til de forhold, der omtales.

I en tid, hvor mange mennesker får deres information gennem korte opslag, algoritmer, AI-sammenfatninger eller officielle udmeldinger, mener vi fortsat, at de vigtigste oplysninger ofte findes hos mennesker med direkte indsigt i begivenhederne.

Det er ofte på gaden, i lokalområderne, blandt vidner, naboer og andre med førstehåndskendskab, at de afgørende detaljer findes.
Har du dokumenterede oplysninger eller relevant viden om sagen, hører vi gerne fra dig.

Alle henvendelser behandles seriøst, kritisk og efter almindelige presseetiske principper.

Af hensyn til både efterforskningen og de involverede personer opfordres der til, at kommentarer baseres på faktiske forhold og egne iagttagelser. Ikke rygter eller antagelser.

Har du tips eller oplysninger til en sag? Du er altid velkommen til at kontakte Focus7100 på telefon 23 62 01 47. Alle henvendelser behandles seriøst, og vi dykker gerne ned i historier, der har offentlighedens interesse.

🔴 Sydøstjyllands Politi Vestbyen Vejle Det sker i Vejle Ekstra Bladet

01/07/2026

Kæmpe stort tillykke til alle jer, der er blevet studenter. 🇩🇰🎓

❤️💙❤️💙❤️💙❤️💙❤️

Det er simpelthen fantastisk at se studenterkørslen fylde vejene, i byerne, på landet og over hele kommunen. Den energi, de smil og den stemning smitter virkelig.

📸 Nu har vi brug for jer…

Del jeres billeder og videoer i kommentaren her

🎓 Er du selv oppe i studentervognen?
🚗 Holder du i kø og vinker?
📍 Har du mødt en studentervogn på vejen?
😂 Har du set et sjovt banner?
🎉 Eller har du bare fanget den gode stemning?

Vi vil gerne se det hele, så gene have hele stemningen med.📸📹

Lad os sammen lave den største samling af studenterglæde fra hele området. Kæmpe shoutout til alle årets studenter. Nyd dagene, pas godt på hinanden, og skab minder, I aldrig glemmer. ❤️🎓🇩🇰

🧡 Vestbyen Vejle Det sker i Vejle Facebook Vejle
🩵

Lad os lige løse den her gåde sammen. Har du set noget på Nørremarksvej?Nogle gange skal der ikke mere end én skarp iagt...
01/07/2026

Lad os lige løse den her gåde sammen. Har du set noget på Nørremarksvej?

Nogle gange skal der ikke mere end én skarp iagttagelse til, før brikkerne falder på plads.

Hvis du var på Nørremarksvej i Vejle onsdag den 25. juni omkring kl. 17.55, eller måske har et dashcam, der var tændt, så er det måske nu, du kan gøre en forskel.

Sydøstjyllands Politi søger vidner til en episode i nærheden af indkørslen til Ørnebjergvej, hvor en bilist ifølge politiet blev udsat for vold efter en uoverensstemmelse i trafikken.

Sydøstjyllands Politi skrev den 1. juli 2026 kl. 09.09 på politiets Update-kanal:

"Den 25. juni 2026 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en bilist i forbindelse med uenigheder i trafikken var blevet udsat for vold af en anden mandlig bilist. Episoden fandt sted den 25. juni 2026 omkring kl. 17.55 på Nørremarksvej i Vejle i nærheden af indkørslen til Ørnebjergvej. Den mistænkte, der er identificeret, kørte i en hvid Renault Clio."

"I forbindelse med behandlingen af sagen vil Sydøstjyllands Politi gerne i kontakt med eventuelle vidner, der overværede episoden."

Har du set noget, så giv politiet et praj på 114. Ingen oplysninger er for små. Det, du synes er ligegyldigt, kan vise sig at være præcis den detalje, der mangler.

Del gerne opslaget, så vi sammen kan hjælpe med at få sagen belyst.

🟡

Focus7100 er interesseret i fakta og dokumenterede oplysninger.

Formålet er at skabe klarhed og bidrage til den mest retvisende beskrivelse af, hvad der rent faktisk er sket, frem for at lade rygter, spekulationer eller halve sandheder fylde.

Vi er interesserede i verificerbare oplysninger, dokumenter, fotos, videooptagelser og førstehåndsviden fra personer med konkret kendskab til de forhold, der omtales.

I en tid, hvor mange mennesker får deres information gennem korte opslag, algoritmer, AI-sammenfatninger eller officielle udmeldinger, mener vi fortsat, at de vigtigste oplysninger ofte findes hos mennesker med direkte indsigt i begivenhederne.

Det er ofte på gaden, i lokalområderne, blandt vidner, naboer og andre med førstehåndskendskab, at de afgørende detaljer findes.
Har du dokumenterede oplysninger eller relevant viden om sagen, hører vi gerne fra dig.

Alle henvendelser behandles seriøst, kritisk og efter almindelige presseetiske principper.

Af hensyn til både efterforskningen og de involverede personer opfordres der til, at kommentarer baseres på faktiske forhold og egne iagttagelser. Ikke rygter eller antagelser.

Har du tips eller oplysninger til en sag? Du er altid velkommen til at kontakte Focus7100 på telefon 23 62 01 47. Alle henvendelser behandles seriøst, og vi dykker gerne ned i historier, der har offentlighedens interesse.

🟡 Sydøstjyllands Politi Det sker i Vejle
🔴

Vejle Kommune svarer nu på Focus7100's spørgsmål angående vejarbejdet på Vardevej og Vesterbrogade."Der går to personer ...
01/07/2026

Vejle Kommune svarer nu på Focus7100's spørgsmål angående vejarbejdet på Vardevej og Vesterbrogade.

"Der går to personer rundt, og umiddelbart ser det ikke ud til, at der sker ret meget."

Sådan lød det fra beboere og erhvervsdrivende, da Focus7100 tidligere beskrev de frustrationer, som det igangværende vejarbejde på Vesterbrogade og Vardevej har skabt.

Flere fortalte, at de undrer sig over den aktivitet, de oplever på den ensrettede vej, samtidig med at trafikken er lagt om i forbindelse med det cirka 16 måneder lange anlægsprojekt.

Inden artiklen blev offentliggjort, sendte Focus7100 en række spørgsmål til Vejle Kommune. i dag klokken 09.10 modtog vi et skriftligt svar fra Henriette Hildur Munkedal, afdelingsleder for Anlæg & Infrastruktur i Teknik & Miljø, Vejle Kommune.

Nedenfor bringes kommunens svar i sin helhed:

❓ Er projektet fortsat på tidsplan?

📢 Ja det går planmæssigt.

❓ Hvilken fase af anlægsarbejdet befinder projektet sig i netop nu?

📢 Vi er i fase 1, med opbrydning, fjernelse af de gamle fortovsfliser kantsten, brosten mv. Se evt. faseopdelingen på kommunens hjemmeside.

❓ Flere borgere og erhvervsdrivende oplever, at der i perioder kun er begrænset aktivitet på strækningen. Hvordan hænger det sammen med projektets planlægning?

📢 Pladsen i gaden er begrænset, og det er vigtigt for os som kommune, at der er adgang for beboere og forretningsdrivende til gadens ejendomme i hele perioden og at afviklingen af trafikken kan ske med så få forhindringer som muligt. Fra næste uge kommer der kloakentreprenør i gaden, der skal skiftes brønde mv. i forhold til håndtering af regnvand, umiddelbart efter sommerferien kommer der brolægger og sætter kantsten og begynder på de nye fortove.

❓ Hvor mange medarbejdere er normalt tilknyttet arbejdet i den nuværende fase?

📢 Det er op til entreprenøren at planlægge arbejdet, men det er meget almindeligt, at der er få folk på byggepladsen når der pågår opbrydning og særligt når der ikke er meget plads som her.

❓ Hvilke gener forventer kommunen, at borgere og erhvervsdrivende fortsat vil opleve i den kommende periode?

📢 Trafikken og busdriften er fortsat omlagt og vil være det i hele anlægsperioden. Der fjernes løbende parkeringspladser i gaden, men inden projektet opstartende blev der etableret nye parkeringspladser på Vestbanevej.

❓ Er der planlagt tiltag for at mindske generne for de erhvervsdrivende langs Vesterbrogade under anlægsarbejdet?

📢 Vi opretholder de eksisterende parkeringspladser foran de erhvervsdrivende så længe som muligt, fx kan man lige nu parker foran Palles bageri, i 15 minutter. Vi er i løbende i dialog med de forretningsdrivende, og ser vi muligheder for optimering for dem, gør vi også det.

📢 Man kan finde mange flere oplysninger om projektet på kommunens hjemmeside, hvis man i søgeordet skriver "Vesterbrogade". Her opdaterer vi løbende når der kommer nyt, lyder det afslutningsvis fra Henriette Hildur Munkedal, afdelingsleder for Anlæg & Infrastruktur i Teknik & Miljø, Vejle Kommune.

🟡 Vestbyen Vejle Det sker i Vejle
🔴

"Der går to personer rundt og arbejder på Vardevej og Vesterbrogade - Umiddelbart ser det ikke ud til, at der sker ret m...
30/06/2026

"Der går to personer rundt og arbejder på Vardevej og Vesterbrogade - Umiddelbart ser det ikke ud til, at der sker ret meget."

Beboere og erhvervsdrivende undrer sig over den begrænsede aktivitet på Vesterbrogade og Vardevej, mens trafikken er lagt om i op mod 16 måneder.

Over de næste cirka 16 måneder skal Vesterbrogade og Vardevej bygges om med nye cykelstier på begge sider af vejstrækningen mellem Boulevarden og Spinderigade. Projektet skal ifølge Vejle Kommune forbedre både trafiksikkerheden og fremkommeligheden på en af byens mest trafikerede indfaldsveje.

Men mens afspærringerne er sat op, oplever borgerne og de erhvervsdrivende allerede konsekvenserne af den ændrede trafik, og flere undrer sig over, hvor meget arbejde der egentlig foregår på strækningen netop nu.

Ifølge Vejle Kommune passerer omkring 11.600 køretøjer Vesterbrogade på et almindeligt hverdagsdøgn.

Kommunen beskriver den nuværende vej som den sidste del af den såkaldte vejfirkant omkring Vejle, hvor der endnu ikke er etableret cykelfaciliteter.

I dag deles biler, cyklister og andre trafikanter flere steder om den samme kørebane. Det giver ifølge kommunen forsinkelser og uhensigtsmæssige trafiksituationer, blandt andet når biler skal passere cyklister eller parkerede biler.

Målet med projektet er derfor at etablere cykelstier på begge sider af Vesterbrogade og Vardevej, så de forskellige trafikantgrupper adskilles bedre. Samtidig etableres et signalreguleret kryds ved Gl. Jellingvej med fodgængerovergang, og Vejle Spildevand udskifter regnvandsledninger på dele af strækningen, mens vejen alligevel er gravet op.

Projektet udføres i tre etaper og forventes afsluttet om cirka 16 måneder.

Som en del af arbejdet er Vesterbrogade ensrettet i hele anlægsperioden.

Bilister kan kun køre ud af byen mod vest, mens trafik ind mod centrum ledes ad omkørsler via blandt andet Nyboesgade og Valdemarsgade.

Cyklister kan fortsat benytte strækningen i begge retninger.

Bustrafikken er samtidig omlagt til Skolegade og Nyboesgade.

Kommunen oplyser, at entreprenøren arbejder under vanskelige pladsforhold i de gamle, smalle gader, og at der derfor må forventes periodevise vejafspærringer, begrænset adgang til ejendomme og lejlighedsvis arbejde i aften- og nattetimerne.

Borgerne og de erhvervsdrivende på Vesterbrogade fortæller, at de allerede mærker følgerne af den ændrede trafik.

Den gennemkørende trafik er forsvundet, og flere oplever færre kunder i butikkerne.

Samtidig undrer flere sig over fremdriften i anlægsarbejdet.

– Der går to personer rundt, og umiddelbart ser det ikke ud til, at der sker ret meget på strækningen, lyder det fra borgere og erhvervsdrivende, som peger på, at de trafikale ændringer allerede har konsekvenser for deres forretninger.

Som en del af projektet nedlægges 26 parkeringspladser langs Vesterbrogade.

Kommunen oplyser dog, at der forud for projektet er etableret 36 nye parkeringspladser ved Vestbanevej.

De parkeringspladser, der fortsat findes på Vesterbrogade, bliver fremover tidsbegrænset til 30 minutters parkering mellem klokken 06.00 og 17.00 for at understøtte butikkerne.

Der etableres samtidig nye plantebede, træer og mindre opholdsarealer langs vejforløbet.

🟡🟣

Midt på den berørte strækning holder Vejle Smørrebrød i øjeblikket sommerlukket.

I et opslag på Facebook og på døren oplyser forretningen, at den holder lukket frem til den 10. august.

Forretningen skriver samtidig, at de seneste tids begrænsede åbningstider skyldes personalemangel.

"Vi beklager samtidig den seneste tids begrænsede åbningstider. På grund af manglende bemanding har vi i en periode kun haft åbent fra klokken 06.00 til 14.00."

Forretningen oplyser desuden, at alle planlagte bestillinger bliver gennemført som aftalt, og at kunder fortsat kan bestille via Din Madpartner i sommerperioden.

Ifølge opslaget skyldes sommerlukningen ferie, mens de reducerede åbningstider skyldes personalemangel.

🟡🟡

Focus7100 har forelagt Vejle Kommune en række spørgsmål om projektet, efter at de erhvervsdrivende og beboere undrer sig over den oplevede aktivitet på byggepladsen og de konsekvenser, trafikomlægningen har for området.

Kommunen er blandt andet blevet bedt om at svare på:

🟡 Hvilken fase af det begyndende anlægsarbejde befinder projektet sig i netop nu?

🟡 Flere erhvervsdrivende oplever, at der i perioder kun er ganske få medarbejdere på arbejdspladsen. Er det forventeligt i denne fase af projektet?

🟡 Hvor mange medarbejdere er normalt beskæftiget på projektet i den nuværende etape?

🟡 Har kommunen været i dialog med de berørte butikker om de konsekvenser, den ændrede trafik har for deres forretninger?

🟡 Overvejer kommunen initiativer, der kan mindske generne for de erhvervsdrivende under det cirka 16 måneder lange anlægsarbejde?

Vejle Kommune er blevet tilbudt mulighed for at kommentere artiklens oplysninger, men er ved artiklens offentliggørelse endnu ikke vendt tilbage på Focus7100s henvendelse.

🟡 Vestbyen Vejle Det sker i Vejle
🔴

Adresse

Vejle

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Focus7100 sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Focus7100:

Genveje

Del