17/06/2025
Partisekretær Om Fonseca-tilbud: Ikke En Tale Om At Købe Mandat.
Det var Mike-Fonseca selv, som bragte det på banen, at han havde brug for et økonomisk sikkerhedsnet", hvis han skulle udtræde af Folketinget.
Det siger Moderaternes partisekretær, Britt Bager, i forbindelse med et interview med TV 2.
Interviewet er lavet i forbindelse med at Frihedsbrevet Tirsdag morgen beskriver en lydoptagelse, hvor partiformand Moderaterne Lars Løkke Rasmussen (M) er klar til at give Mike Fonseca omkring
6 måneder "løn for at trække sig fra Folketinget og dermed overdrage sit mandat til Moderaterne.
Britt Bager mener ikke, at lydoptagelserne viser at Moderaterne forsøger at købe sig til Mike Fonsecas mandat.
Jeg synes ikke der er tale om at købe et mandat. Men der er tale om at finde en god løsning på en meget svær situation, siger hun ifølge TV 2.
Det er Mike Fonseca selv, der har optaget lydfilen og givet Frihedsbrevet adgang til den.
Ifølge Mike Fonseca blev han tilbudt 370.000 kroner fordelt over en periode på seks måneder, ligesom Moderaterne også ville stille psykologhjælp og krisehåndteringsekspertise til rådighed.
Diskussionen om den mulige betaling fandt sted i forbindelse med, at Moderaterne blev bekendt med, at Mike Fonseca havde et forhold til en 15-årig pige og dermed havde brudt partiets interne adfærdskodeks.
Lars Løkke Rasmussen siger i en skriftlig kommentar til TV 2, at der foregik flere samtaler med Mike Fonseca end den, som Frihedsbrevet gengiver.
Det var en ganske usædvanlig situation, hvor vi prøvede at finde en løsning, som tog hensyn til både Mike Fonseca og hans nærmeste og samtidig værnede om partiet, siger Løkke Rasmussen.
Mike Fonseca valgte at sige nej tak til tilbuddet. Han meldte sig i stedet ud af Moderaterne og tog sygeorlov. Han er i dag forsat løsgænger i Folketinget.
/ritzau/